Troldkær > Vi tilbyder > STU

STU

Troldkær har i mange år fungeret som et helhedsorienteret tilbud til sent udviklede og bogligt svage unge med henblik på faglig dygtiggørelse, erhvervsmodning og jobafklaring samt udvikling af den unges personlige modenhed, og evne til at bo selvstændigt og det at mestre en almindelig hverdag.

STU – Ungdomsuddannelsen udgør et løbende evalueret forløb, der for hver enkelt elev tilrettelægges under hensyntagen til kvalifikationer, modenhed og interesser – og følger en på forhånd udarbejdet individuel uddannelsesplan, der tages op mindst én gang årligt.

STU – Ungdomsuddannelsen på Troldkær er sammensat af elementer af:

boglig undervisning
oplysning om samfundet
praktisk oplæring på interne værksteder
praktikophold i private virksomheder og offentlige institutioner
studieture med fagligt og socialt indhold
kulturelle oplevelser
ITL dage
musik og bevægelse

Målet med den helhedsorienterede indsats i STU – Ungdomsuddannelsen er at:

fremme den unges personlige udvikling og evne til at bo selvstændigt
fremme den unges mulighed for at deltage aktivt i samfundslivet
fremme den unges evne til at indgå i sociale sammenhænge og til at få et selvstændigt og aktivt fritidsliv
fremme den unges udvikling af kompetencer til brug i uddannelses- og/eller beskæftigelsessammenhænge

Alt efter ønske og behov, kan STU – Ungdomsuddannelsen på Troldkær afvikles som et eksternat- eller internatophold.

Fundamentet

Fundamentet

Fundamentet for STU – Ungdomsuddannelsen er at unge under 25, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, har et retskrav på at få tilbudt en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Uddannelsen er ikke kompetencegivende til videre uddannelse eller erhverv.

Den har til formål at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.

Den unge får ved afslutningen af uddannelsen et kompetencepapir, der blandt andet indeholder en beskrivelse af den unges opnåede kompetencer og ønsker efter uddannelsen.

På grundlag heraf redegøres der for den unges videre uddannelsesmuligheder og/eller mulighed for integration på arbejdsmarkedet på almindelige eller særlige vilkår.

Bo– og fritidsdel

Bo– og fritidsdel

De unge bor i den første tid på skolen under kollegieagtige forhold, hvor de søges styrket i hverdagslivets kompetencer med vægt på sociale og personlige færdigheder.

De fleste elever bor i mindre bo enheder i et fællesskab baseret på 3 til 4 elever. Der er køkkener i hver bo enhed, hvor eleverne kan tilberede måltider, der ligger ud over skolens 5 måltider i løbet af dagen. Der er desuden fælles vaskeri, fælles bad og toilet samt opholdsstue i alle bo enhederne.

Eleverne bor på enkeltværelser, hvor standarden for hygiejne, oprydning samt indretning sættes af eleven selv. Hvordan ønsker jeg mit værelse ser ud i hverdagen? Har min standard betydning for hvilke gæster jeg får, eller for min trivsel? Visse elever kommer fra hjem, hvor karkluden dagligt er skiftet. Andre har været vant til at sofabordet bestod af en papkasse med et lagen over. Vi søger at møde vores elever ydmygt og med respekt for deres værdier og ophav – der er ingen der har patent på den endegyldige sandhed.

Gennem den daglige kontakt med værkstedsledere diskuteres og vendes forholdene i deres hjem. Hvis der opstår rod og kaos i deres hjem tilbyder vi hjælp – evt. ved velfærdsdage, hvor der er tid til forbedring og forandring. Ofte stiger motivationen til at holde værelset indbydende i takt med, at eleven oplever sejre på værkstedet – øget selvværd og selvtillid.

Tanker om selvforvaltningspædagogik

Pædagogisk arbejder Troldkær i retning af selvforvaltning. Skolen har få regler omkring bo- og fritidsdelen:

du må ikke bruge stoffer
du må ikke slås
du skal være hensynsfuld

Det er vigtigt for os, at ligne det samfund, de unge skal ud og navigere deres liv, og være aktive samfundsborgere i.

Mange elever kommer fra meget strukturerede ungdoms miljøer på blandt andet efterskoler. De skal lære bevæge sig ind i et voksenliv, hvor en struktur for hverdagen ikke er givet – men skal læres, øves og gentages!

Det betyder for os, at den unge så vidt muligt selv vælger – og lærer at tage konsekvenserne af sine valg:

At den unge i videst mulige omfang handler selv, før han/hun bliver hjulpet og vejledt.
At der i selvforvaltningens navn bliver plads for de unge, til selv at indgå i indbyrdes relationer, hvor de lærer af hinanden og spejler sig i hinanden.

Troldkærs bo og fritidsdel kan beskrives særskilt – og skal ses i sammenhæng med den læring, der sker fagligt, personligt og socialt på skolens værksteder.

Aktiviteter

Der afholdes ugentligt husmøder i de enkelte bo enheder, hvor glæder og bekymringer deles Det er også her at spørgsmål om samfundet kan drøftes, eller der bliver læst avis, spillet spil, talt om de indbyrdes relationer, og nødvendige grænser kan øves i at blive sat. Hvad er hensynsfuld adfærd? Hvad kan vi lære af hinanden? Hvilken standard ønskes? Husmøderne slutter af med fælles oprydning og rengøring på fællesområderne.

I hverdagene er der dagligt en medarbejder til rådighed fra kl. 17:00 til 19:00. Tirsdags aftener deltager medarbejdere og elever i fællesarrangementer af social, oplevelses eller undervisnings relateret karakter.

Onsdag eftermiddage er der, sammen med to medarbejdere, mulighed for at udfolde de kreative sider i form af tilbud om musisk samspil og kreativt værksted.

Torsdag aftener er der ligeledes to medarbejdere til rådighed. Her er der mulighed for at få hjælp til diverse – få en cykel lappet, en knallert fikset eller lignende. Derudover har eleverne mulighed for at henvende sig telefonisk til medarbejdere, såfremt de har akut brug for hjælp eller vejledning.

Eleverne deltager på skift en uge ad gangen i tilberedning af morgenmad og aftensmad. Dette foregår i samarbejde med en medarbejder, hvor kontakt og undervisning omkring kost selvsagt er gevinsten. Eleverne tilbydes gennem opholdet på Troldkær undervisning og stillingtagen til kost og ernæring. De fleste elever gennemgår et 3 måneders kost kursus i skolens køkken, hvor de deltager i madlavning til alle og derudover periodevis efter eget valg fremstiller mindre måltider i deres eget køkken. Skolens måltider er næsten 100% økologiske. Der arbejdes på at holde en høj etisk standard – gennem kvalitet, variation og udseende.

En gang ugentligt er der ved “Himmel og Hav” undervisning i almen dannelse samt orientering/debat om alt mellem himmel og hav. Emnerne spænder vidt lige fra mobning, besøg på en bondegård, stofmisbrug, hvordan man passer på sine tænder, politiske emner, hvordan knytter man venskaber, seksualitet og prævention og meget mere.

Eleverne deltager årligt på to årlige studieture – typisk en sommertur og en vintertur, hvor de sociale og personlige kompetencer bliver udfordret.

Fritid

Visse elever ønsker hjælp af deres værkstedsleder til at planlægge indkøb til weekender, hvor eleverne selv har ansvaret for kost. Fritidsmuligheder diskuteres, og oplevelser evalueres efter weekender/ferier på værkstederne i fællesskabet imellem værkstedslederne og de øvrige elever.

Eleverne får tilbudt 1 betalt fritidsaktivitet og støttes i at deltage i lokale klubber og foreninger. Skolen råder over sportsfaciliteter i mindre skala, der bliver brugt en gang ugentlig, når vi har Krop og Luft. 2 gange ugentligt arrangerer skolen tur til et lokalt fitnesscenter, hvilket bliver flittigt benyttet.

Fiskekort til Jels sø tilbydes til elever, der har interesse i fiskeri.
I sommerferien tilbydes eleverne rejser med skolen af en uges varighed. Turene er med egenbetaling – og tilrettelægges af to personaler, der fungerer som rejseledere.

Forløb

Det første møde

Før du begynder i et STU forløb på Troldkær, har du været på besøg hos os sammen med dine forældre eller andre nære omsorgspersoner. Besøget er med til, at du kan mærke og opleve vores sted – se vores værksteder, og hilse på elever samt personalet.

Besøget er værdifuldt på flere måder. Dels giver det mulighed for, at vi kan hilse på hinanden. Dels er det oftest med til at fjerne den uundgåelige nervøsitet og usikkerhed, der opstår, når man skal starte på noget nyt med nye mennesker. Dels kan vi blive lidt klogere på hinanden, så vi kan tage de nødvendige hensyn, for at din opstart bliver så god som mulig, og dels er det her, vi har mulighed for at tilbyde dig en praktik på en uge, hvor du har mulighed for at ”smage” på vores kultur og hverdag.

Praktikken kan forlænges med yderligere en uge, hvis vi sammen med dig vurderer, at der er behov for det.

På grundlag heraf redegøres der for den unges videre uddannelsesmuligheder og/eller mulighed for integration på arbejdsmarkedet på almindelige eller særlige vilkår.

Det 12 ugers afklaringsforløb

STU – Ungdomsuddannelsen indledes med et 12 ugers afklaringsforløb, der ligeledes foregår i Troldkærs rammer. Afklaringsforløbet har til formål at afdække den unges ønsker og muligheder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse – med udgangspunkt i en beskrivelse og vurdering af den unges personlige, sociale og faglige færdigheder.

Forud for afklaringsforløbet afholdes et formøde på Troldkær med den unge, UU-vejlederen, forældrene og andre relevante personer.

Alt efter ønske og behov kan afklaringsforløbet afvikles som et eksternat eller internatophold. Det aftales om den unge selv kommer hver dag med offentlig transport eller lignende, eller om den unge bor på Troldkær under kollegielignende forhold i et socialt fællesskab med andre jævnaldrende og ligesindede.

Afklaringsforløbet foregår under virkelighedsnære forhold på vores interne værksteder, der suppleres med anden undervisning såvel boglig som musisk/kreative fag.

Afklaringsforløbet gør det muligt for personalet at lære den unge så godt at kende, at der kan laves en vurdering af den personlige og sociale modenhed samt graden af selvhjulpenhed, motivation, interesse og ikke mindst lægge skinner ud for den mest befordrende faglige, personlige og psykosociale indlæringsmetode.

På grundlag af erfaringerne fra afklaringsforløbet udarbejdes der en endelig individuel uddannelsesplan, der bliver evalueret mindst en gang årligt.

1., 2.og 3. uddannelsesår.

STU – Ungdomsuddannelsen på Troldkær følges op minimum en gang årligt. I den forbindelse udarbejder Troldkær en status/evaluering, der har afsæt i den individuelle uddannelsesplan, hvor hvert mål evalueres og vurderes i samarbejde med den unge og værkstedslederen. Der laves undervejs i forløbet nye målsætninger – i takt med at den unge bliver mere fortrolig med egen formåen og tryg i relationen til Troldkær.

Eleven tilbydes boglig undervisning under forskellige former i samarbejde med etablerede uddannelsescentre (VUC – AMU og lignende).

Efter en individuel betinget periode flytter eleverne i udslusningsbolig. Her hjælpes eleverne efter behov i indretning af bolig. Eleven besøges efter behov – ofte en gang ugentligt. Her fortsætter overvejelser om standard, og ønsker for hverdagslivet med blandt andet tilbud om undervisning i madlavning i eget køkken, hjælp til rengøring, skabe overblik over økonomi og budgetlægning mv.

STU – Ungdomsuddannelsen giver afklaring om elevens evner og barrierer i forhold til at bo i egen bolig og det at magte hverdagsopgaver i kombination med at være tilknyttet arbejdsmarkedet.

Troldkær udarbejder ved uddannelsens afslutning sammen med eleven en vurdering af fremtidig boform og støttebehov.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Herved bekendtgøres lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 15. juni 2015, med de ændringer, der følger af § 19 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og § 22 i lov nr. 551 af 7. maj 2019.

Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 3, § 3 a, 1. pkt., § 4, stk. 2-4, § 5, § 5 a, stk. 2, 2. pkt., § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, 3. pkt., og § 8, stk. 4, og § 12, stk. 2, 1. pkt., træder i kraft den 1. august 2019, jf. § 30, stk. 3, i lov nr. 745 af 8. juni 2018 om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.).

Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 5 b træder i kraft den 1. januar 2020, jf. § 30, stk. 4, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.).

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.

Stk. 2. Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sikrer, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov orienteres om uddannelsestilbuddet efter denne lov.

Kapitel 2

Kommunalbestyrelsens tilbud om ungdomsuddannelse

§ 2. Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge omfattet af 1. pkt., der er tilmeldt kommunens folkeregister, en 3-årig ungdomsuddannelse efter denne lov, jf. dog § 8, stk. 4.

Stk. 2. Tilbuddet gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Hvis den unge fortsætter undervisningen i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v., efter undervisningspligtens ophør, gives tilbuddet dog først i forbindelse med denne undervisnings ophør.

Stk. 3. Den unge kan modtage kommunalbestyrelsens tilbud indtil det fyldte 25. år.

Stk. 4. Den unge skal færdiggøre ungdomsuddannelsen senest 5 år efter, at den er påbegyndt.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at oprette halvårlige eller helårlige optag af unge på en ungdomsuddannelse. Træffer kommunalbestyrelsen beslutning herom, skal beslutningen offentliggøres.

§ 3. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt den unge er omfattet af § 2, stk. 1.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer efter samråd med den unge og forældrene afgørelse efter stk. 1 om, hvorvidt den unge kan optages på ungdomsuddannelsen. Kommunalbestyrelsen inddrager i fornødent omfang udtalelser fra sagkyndige, herunder pædagogisk-psykologisk vurdering, og skoler, hvor den unge har været optaget, i kommunen eller i andre kommuner.

Stk. 3. Træffer kommunalbestyrelsen afgørelse efter stk. 1 om, at den unge kan optages på uddannelsen, udarbejder kommunalbestyrelsen efter samråd med den unge og forældrene en 3-årig individuel uddannelsesplan, herunder om ungdomsuddannelsen eventuelt skal indledes med et afklaringsforløb, jf. § 4, stk. 2.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved fremsættelse af tilbud om ungdomsuddannelsen, herunder om inddragelse af den unge og forældrene, skriftlighed ved fremsættelse af tilbuddet og tidsforløbet for fremsættelse af tilbuddet.

§ 3 a. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller en privat virksomhed til at varetage en eller flere opgaver, der efter loven varetages af kommunalbestyrelsen. Bemyndigelse til at træffe forvaltningsafgørelser i enkeltsager kan dog ikke gives til en selvejende institution eller en privat virksomhed.

Kapitel 3

Ungdomsuddannelsens indhold

§ 4. Ungdomsuddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyn til den enkelte unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb.

Stk. 2. Ungdomsuddannelsen kan indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. I forbindelse med afklaringsforløbet udarbejder kommunalbestyrelsen sammen med den unge og forældrene en individuel uddannelsesplan, som indeholder en oversigt over de aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og praktikophold, som den unge skal tilbydes.

Stk. 3. I det tilfælde, hvor man ikke har et afklaringsforløb, udarbejder kommunalbestyrelsen i samarbejde med den unge og forældrene efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 3, stk. 1, den endelige uddannelsesplan.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen justerer uddannelsesplanen efter behov og mindst en gang årligt.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om indholdet af uddannelsesplanen, herunder en plan for undervisningen.

§ 5. I uddannelsesplanen, jf. § 4, stk. 2, kan indgå elementer, der leveres af

1) efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, og supplerende undervisningstilbud for unge, jf. lov om efterskoler og frie fagskoler,

2) frie fagskoler og folkehøjskoler, jf. lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler og frie fagskoler,

3) institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

4) daghøjskoler, jf. lov om støtte til folkeoplysende undervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), og

5) værksteder og andre institutioner.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med de i stk. 1, nr. 1-5 nævnte institutioner om tilrettelæggelse af uddannelsen, jf. § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne.

Stk. 3. Kommunen afholder udgiften til særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, og supplerende undervisningstilbud samt til den i stk. 2 nævnte tilrettelæggelse.

Stk. 4. De i stk. 1, nr. 1-3 nævnte institutioners udbud af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, supplerende undervisningstilbud og den i stk. 2 nævnte tilrettelæggelse skal ske som indtægtsdækket virksomhed.

Stk. 5. Udgifter til elementer af ordinær undervisning, der leveres af de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte institutioner, finansieres efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende aktivitet. Udgifter til eventuel elevbetaling el. lign. for deltagelse i ordinær undervisning afholdes af kommunen.

§ 5 a. Afholder kommunalbestyrelsen udgifter til undervisning og befordring af unge, der bor i en anden kommune, kan kommunalbestyrelsen kræve udgifterne refunderet fra kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori den unge har bopæl.

Stk. 2. Flytter den unge fra den kommune, der har tilbudt ungdomsuddannelsen, og afbryder den unge i den forbindelse uddannelsen, kan den unge anmode om at fortsætte ungdomsuddannelsen i tilflytterkommunen. I forbindelse med anmodning om fortsættelse af ungdomsuddannelsen kan kommunalbestyrelsen i tilflytterkommunen beslutte, at der skal træffes ny afgørelse efter § 3, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Visiteres en ung til et botilbud efter § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller anbringes den unge uden for hjemmet, og visiteres den unge til en 3-årig ungdomsuddannelse, finder reglerne i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse.

Stk. 4. Krav om refusion for udgifter til undervisning m.v. skal være fremsat senest 12 måneder efter, at undervisningen er afholdt.

§ 5 b. Kommunalbestyrelsens udgifter til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, der gives som et tilbud efter § 91 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er ikke omfattet af statslig refusion efter reglerne om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 6. Ungdomsuddannelsen består af elementer af undervisning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner.

Stk. 2. Ungdomsuddannelsen skal indeholde fag og aktiviteter, herunder boundervisning, der

1) fremmer den unges personlige udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet,

2) fremmer den unges evne til at indgå i sociale sammenhænge og til at få et selvstændigt og aktivt fritidsliv og

3) er rettet mod udvikling af kompetencer til brug i uddannelses- eller beskæftigelsessituationer.

Stk. 3. Praktik i virksomheder og institutioner skal bidrage til at opfylde målene i uddannelsesplanen ved at bibringe den unge

1) arbejdserfaring og anden erfaring, der sikrer kvalifikationer, som er relevante på arbejdsmarkedet eller for udviklingen af de personlige kompetencer,

2) erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet og for at deltage i et aktivt voksenliv, og

3) indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af undervisningen og de praktiske aktiviteter.

§ 7. Undervisningstimetallet, der skal være til rådighed for deltagere i ungdomsuddannelsen, skal mindst udgøre 840 timer årligt. Ved fastlæggelse af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med en undervisningstime.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer efter samråd med den unge og forældrene afgørelse om, hvor stor en andel af det årlige timetal efter stk. 1 der for den enkelte unge skal anvendes til praktiske aktiviteter, herunder praktik.

Stk. 3. Praktiske aktiviteter, herunder praktik, og undervisning på andre uddannelsesinstitutioner indgår i det årlige undervisningstimetal med 4,2 timer pr. dag.

§ 8. Kommunalbestyrelsen kan godkende den unges anmodning om at afbryde ungdomsuddannelsen midlertidigt på grund af sygdom eller af andre grunde.

Stk. 2. Den unge kan anmode om at genoptage uddannelsen efter midlertidigt at have afbrudt uddannelsen på grund af sygdom m.v. Anmodning om genoptagelse af uddannelsen skal ske, inden den unge fylder 25 år. I forbindelse med anmodningen om genoptagelse af uddannelsen kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal træffes en ny afgørelse efter § 3, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fravige alderskravet i stk. 2, 2. pkt.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan afbryde den unges ungdomsuddannelse, hvis den unge ikke deltager aktivt i uddannelsesforløbet.

§ 9. Ved ungdomsuddannelsens afslutning udsteder kommunalbestyrelsen et kompetencepapir, der skal indeholde en beskrivelse af de opnåede kompetencer. Kompetencepapiret skal indeholde en vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkelte uddannelsesdele.

Stk. 2. Afbrydes ungdomsuddannelsen, udstedes et kompetencepapir for de færdiggjorte uddannelsesdele.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om kompetencepapirets udformning og indhold.

Kapitel 4

Befordring m.v.

§ 10. Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring mellem hjem eller fast aflastningshjem og uddannelsesinstitution eller praktiksted for unge, der deltager i uddannelsen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om befordring.

§ 11. Kommunalbestyrelsen sørger for, at de nødvendige undervisningsmidler stilles vederlagsfrit til rådighed for deltagerne.

Kapitel 5

Klage m.v.

§ 12. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 3, stk. 1 og 2, § 7, stk. 2, og § 8, stk. 1, 3 og 4, kan af den unge indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen.

§ 13. Undervisningsministeren kan til varetagelse af bl. a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning, som ministeren skønner nødvendig til udførelse af disse opgaver, meddelt af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leveres i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder, herunder uddannelsesinstitutioner, og om anvendelsen af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger efter stk. 1 og 2.

Kapitel 6

Forsøg

§ 14. For at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde kan undervisningsministeren fravige lovens bestemmelser bortset fra kapitel 1.

Stk. 2. Efter undervisningsministerens bestemmelse kan staten yde tilskud til forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 15. Loven træder i kraft den 1. august 2007.

§ 16. Unge under 25 år, der har afsluttet et ungdomsuddannelsesforløb i henhold til lov om specialundervisning for voksne inden den 1. august 2007, har ikke krav på et ungdomsuddannelsestilbud efter § 2, stk. 1.

Stk. 2. Unge under 25 år, der pr. 31. juli 2007 deltager i et uafsluttet ungdomsuddannelsesforløb efter lov om specialundervisning for voksne, er omfattet af denne lov. Ungdomsuddannelsen afkortes med den periode, hvor den pågældende har deltaget i ungdomsuddannelsesforløbet i henhold til lov om specialundervisning for voksne.

§ 17. Loven tages op til revision senest i folketingsåret 2012-131).

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 612 af 12. juni 2013 (Muligheder for at afbryde uddannelsen, optag af elever, ændret visitation, afklaringsforløb, praktik m.v.)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2013, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1-6 og 8-10, træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 3. § 5 a, stk. 4, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder ikke anvendelse på undervisning m.v., der er afholdt inden den 1. august 2013. For sådan undervisning m.v. finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Lov nr. 745 af 8. juni 2018 (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 30

Stk. 1-2. (Udelades)

Stk. 3. § 1, § 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 1, § 4, § 5, nr. 4, § 6, nr. 1-3, §§ 7 og 8, § 9, nr. 1-4, §§ 10-12, § 13, nr. 1-3, § 14, nr. 2, § 15, nr. 2, §§ 16, 18 og 19, § 20, nr. 1, §§ 21-29 og stk. 8 træder i kraft den 1. august 2019.

Stk. 4-19. (Udelades)

Stk. 20. Regler fastsat i medfør af § 3, stk. 5, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 15. juni 2015, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 4, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov som affattet ved denne lovs § 19, nr. 2.

Lov nr. 551 af 7. maj 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 30

Stk. 1-3. (Udelades)

Stk. 4. § 1, nr. 1-7, 14-21 og 23, § 2 nr. 1-10, 12-19, 21, 22, 24-49, 51, 53-61, 63-66, 68-83, 85-89 og 91-98, §§ 3-6, § 7, nr. 1-5, 7-14 og 17, §§ 8-25, § 26, nr. 1-20, 22 og 23, og §§ 28 og 29 træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 5. (Udelades)

Undervisningsministeriet, den 28. maj 2019

Link til hele lovgrundlaget (Fra retsinformation.dk)