Lidenskab, langsomhed og levertran
Pædagogiske strøtanker ved psykolog Jørn Larsen i anledning af Troldkærs 25 års jubilæum
Hver er dog dette?
”Villa Villekulla!” – slog det mig, første gang jeg besøgte Troldkærskolen i 1994. Indretningen mindede mest af alt om organiseret kaos. Stemningen var sorgløs, åben og munter. Her fik man tilsyneladende det bedste ud af enhver situation, stillede spørgsmålstegn ved ydre krav og traditioner, fulgte sit eget hjerte og overbevisning. Troldkærskolen havde skabt sin hel egen verden og overskudsagtigt inviteret andre til at tage del i løjerne.
Mange år er gået, og Pippi er flyttet fra Villa VIllekulla; men uden at have forandret sig, uden at blive voksen. Hun symboliserer fortsat det ikke-fremmedgjorte menneske, som er uskyldig, uden smerter og arbejdsfri.
Men Troldkærskolen har forandret sig. Den er blevet voksen, ansvarlig, omsorgsfuld og fremadskuende. Den har lært af erfaringerne, af kriserne. Den er blevet gos til at skabe forbindelser, til at netværke. Den har inkorporeret ydre krav, lært at organisere, inspirere og formidle. Trods dette er det fortsat rart og sjovt, at besøge Troldkærskolen – hjertet er nemlig stadig på rette sted.
Troldkærskolen er i 2014 en af de førende uddannelsesinstitutioner m.h.t. udviklingen af unge mennesker med særlige behov – midlerne kan sammenfattes til deviserne: ”Lidenskab, langsomhed og levertran”.
Lidenskab
Èt af særkenderne ved Trodklærskolen er den måde personalet fra alle faggrupper pædagogisk møder de unge, opnår forpligtende relationer og øger deres kompetencer. Men hvad er det, der får gnisten til at springe mellem ”pædagogen” og den unge? Hvad er forudsætningen for netop dèt wake up call, der får eleven til at tage fra?
Det er en velkendt situation, at man kan vækkes ved mødet med en dygtig ”pædagog”, der overlegent har fod på det hele. ”Pædagogen” huskes både for det man lærte, og for det ”gyldne øjeblik”, man vågnede op og begejstredes. Det er sådanne gyldne øjeblikke, Troldkærskolen er opmærksom på, har analyseret og bevidst anvender, så de ikke forbliver enkeltstående tilfældige pædagogiske hændelser.
På Troldkærskolen har man erkendt, at det er ”pædagogens” lidenskab for sagen, der tænder de unge og ændrer dem (så formidling og indlæring bliver virkningsfuld og mindeværdig). Hvor lidenskaben i formidlingsøjeblikket hos ”pædagogen” dels har en dimension af indadvendt optagethed, dels har en dimension af udadvendt begejstring.
En læreproces kan naturligvis ikke gennemtvinges. Magien består alene i, at ”pædagogen” selv er fascineret af sagen, og at dette forplanter sig til handlinger, gestik og ord. Dette kan så vække genklang og sætte den unge i en bevidsthedstilstand, som er forudsætningen for den frugtbare læring.
Langsomhed
Vi har alle lige meget tid til rådighed. Det er en meget demokratisk anordning. Alle får tildelt 24 timer i døgnet, og tiden rammer os med en fart på 60 min i timen. Samfundet vil dog gerne have os til at træde speederen i bund, multitaske, være online 24-7 og øge effektiviteten – også i læreprocesserne.
Men i den frugtbare læring er det som sagt vigtigt, hvordan emnet formidles, og det er lige så betydningsfuldt, hvordan tiden bruges og i hvilket tempo, formidlingen foregår – for at øge chancen for at den gunstige bevidsthedstilstand indtræder hos den unge.
Problemstillingen kan koges ned til tanken om forholdet mellem de to gamle levemåder: ”Vita activa” og ”Vita contemplativa”, det udadvendte liv med aktivitet og larm og det indre liv med eftertænksomhed og stilhed. Når den unge efter nogle år flytter fra Troldkærskolen, er der gjort en stor indsats for at bibringe den unge det bedste fra de to levemåder – så den unge kan fungere optimalt, blive accepteret og finde den rette niche i familie-, samfunds- og arbejdslivet.
For at Troldkærskolens unge kommer til at opleve gyldne øjeblikke, kræves at pædagogerne rammer netop det tempo, den unge kan følge med til – og det er oftest langsomt. Selv begivenhedsløse stunder og dage er legale, når den unge har brug for det. Det er sundt også at være alene med sig selv, at dvæle ved indtryk – så ting, tanker og oplevelser bliver sat på plads.
At lære nyt kræver tid hos den unge. Det meste skal foregå langsomt, men sikkert og med tid til fordybelse. Det være sig at lære at komme til tiden hver dag, at lære pengenes værdi at kende, at lære almindelige dagligdags gøremål, at lære at blive et fornuftigt menneske. Altså via langstrakt fordybelse at få den unge til at sanse det rette, føle det skønne, ville det gode og vedblive med at omsætte det til handling.
Det er helt klart, at Troldkærskolen elsker langsomhed – og kun frygter stilstand.
Levertran
Min generations basiskost bestod af rugbrød, kål, grøntsager, frugt, frikadeller, fisk, havregryn, mælk og levertran. ”Om vi ku’ li’ det? Tja, der var ikke nogen, der spurgte os, og der var ikke rigtig noget alternativ!” ”Om det var sundt? Ja, det er der nok ingen tvivl om. De fleste var slanke og stærke. Få havde huller i tænderne. Og jeg husker ingen jævnaldrende med allergi, eksem eller DAMP!”
Tiden er en anden med et langt bredere udvalg af fødevarer med diverse tilsætningsstoffer samt rigeligt med fedt og sukker. Der er tale om et slaraffenland af fristelser, der kan være vanskeligt at finde rundt i for et ungt menneske.
Troldkærskolen er kendt for en omfattende viden om kost og kosttilskud og disses betydning for evnen til at fungere som ungt menneske – og det er hele vejen rundt: Muskler, hjerte, hjerne, nerver, sindstilstand, sociale færdigheder samt koncentrations- og indlæringsevne.
Man er meget opmærksom på at give de unge det rigtige brændstof, den gode mad, definere vitaminer og mineraler, så de er vakse til at tage imod indlæring og opvakte, så ”det gyldne øjeblik” ikke forpasses.
De unge lærer om sundhed, kostpyramider, langtidshævning og slow food. De øver sig i at lave velsmagende retter og lækkert brød ud af gode råvarer. Men de lærer også, hvad de helst skal købe mest af, når de konfronteres med supermarkedets kød, grøntsager, brød, mælk, kaffe og kage, slik & sodavand, chips & spiritus. De unge udstyres med andre ord med ”et duelighedstegn i mad”, og de får ”et spisekort”, så de kan navigere uden at lide kostmæssige skibbrud, når de står på egne ben.
Troldkærskolen har således givet det gamle ordsprog ”Uden mad og drikke dur helten ikke” nyt indhold. Levertran bliver hermed sindbilledet på den sunde kost, og det der danner forudsætningen for, at de unge kan tage imod frugtbar læring udført af lidenskabelige ”pædagoger”.
Tillykke med de 25 år – med ønske om fortsat god udvikling på baggrund af grundige pædagogiske refleksioner.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]