• 74 55 11 66

Vejen til Troldkær

På Troldkær er vi af den opfattelse, at vores tilbud skal være tilgængeligt, når der er en ung, der gerne vil i gang hos os. Det er vores erfaring, at den største udskiftning for vores STU elever er op til sommerferien i juli måned – ligesom det er efter sommerferien i august at flest nye elever begynder. Vi er rigtig glade for, at vi tager elever ind i alle årets måneder, fordi der sker mange indskrivninger fra september/oktober og frem til juni måned.

Et forløb på Troldkær begynder ofte med en snak ude på uddannelsesmesserne, eller ved et foredrag vi holder på en lang række af specialefterskoler, eller ved en henvendelse via telefonen, hvor vi aftaler et forbesøg med den unge, dennes forældre/pårørende og evt. en UU-vejleder. Det er det, vi kalder for visitering.

Det er vigtigt for os, at dette møde sker, for at give mulighed for at ”mærke” hinanden – så det kan vurderes, om Troldkær er det rette tilbud. Det er desuden ved den samtale eller møde at relevant viden om den unge bliver formidlet – og hvor vi fortæller den unge, hvad Troldkær står for!

Efter forsamtalen – er det godt at tænke sig om! Vi aftaler, at vi kontakter den unge eller dennes forældre/pårørende efter nogle dage. Hvis den unge har fået mod på at prøve Troldkær, sætter vi ind med en praktik á en til to uges varighed, der bliver evalueret ved dens slutning. Nu kender vi hinanden en lille smule – og kan sammen vurdere, om det giver mening, at starte på Troldkær.

Forældrene/de pårørende er altid velkomne til at kikke forbi på Troldkær, og besøge den unge. Vi har altid frisk brygget kaffe på kanden, og inviterer også gerne gæsterne med til middagsmaden kl. 12:00. Desuden har vi en levende Facebook side, hvor man som pårørende har gode muligheder for at følge med i livet på Troldkær.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk