Job og Livsglæde er et tilbud til ledige, der af forskellige årsager har forbigående vanskeligheder med tilknytningen til arbejdsmarkedet. Vi vil gerne sammen med den ledige genskabe den lediges fysiske velvære, den personlige balance og dermed arbejdsevnen, så man på sigt kan komme i gang igen.
Vi kalder den gruppe for DE BLÅ, og den dækker over borgere, der modtager sygedagpenge, der af fysiske, personlige, eller sociale årsager befinder sig i en så kritisk livssituation, at de uden ekstraordinær hjælp kun vanskeligt kan få vedholdende fodfæste på arbejdsmarkedet.
Målet er at genskabe den BLÅ’s arbejdsevne igennem styrkelse af midlertidigt svækkede kompetencer, eller få skabt klarhed over de begrænsninger og muligheder, den aktuelle situation giver.
Indholdet er individuelt tilrettelagt, og foregår på vores interne værksteder med afsæt i den plan, der er udarbejdet. Planen vil blive taget op til evt. revidering ca. hver 3.måned. Derudover er der såvel personlig supervision/coaching som gruppe supervision med andre BLÅ. Vi stræber hele tiden efter at have et godt arbejdsmiljø – hvor rummelighed, empati, omsorg og ansvar er nogle af hjørnestenene. Vores erfaring er, at de BLÅ med tiden kommer til at fungere som rollemodeller og hjælpere for vores unge.
Målet med Job og Livsglæde er udslusning i job under normale eller særlige vilkår.
For nærmere info kan du kontakte Steen Kielberg på telefon 2895 6255.