• 74 55 11 66

Ugen der kommer – uge 5

Inden længe tager vil hul på årets anden måned og hilser lysere tider og længere dage velkommen. Den kommende uge indeholder som altid både meningsfulde arbejdsopgaver på værkstederne i et passende tempo – og ro til at gro. Herunder fremgår begivenhederne for de enkelte dage:

Mandag den 29. januar starter vi alle op efter weekendens begivenheder. Vi tager i løbet af formiddagen godt imod en ung mand, der starter i praktik på Troldkær.
Bogholderiet får besøg af revisorerne til gennemgang af økonomien, og er både mandag og tirsdag optagede af regnskaber og budgetter.

Tirsdag den 30. starter Martin i praktik i SuperBrugsen i Vamdrup. Vi ønsker Martin held og lykke med praktikken og de nye arbejdsopgaver.
Vi får besøg fra Vejen Kommune til opfølgning.
Personalet holder møde på Jels Voldsted efter fyraften, og Tirsdagsaften foregår denne aften på egen hånd.

Onsdag den 31. starter med hus- og trivselsmøder. Himmel og Hav foregår på værkstederne. Efter frokost vil der være tilbud om handletur, NADA og massage.
Onsdag sender vi Kenn og Claus mod Køge for at klargøre en messestand til uddannelsesmesse torsdag.

Torsdag den 1. februar sender vi en gruppe elever afsted på kursus med henblik på at erhverve et truckcertifikat på AMU i Kolding. Inden kurset har eleverne modtaget både teoretisk og praktisk undervisning af kyndige undervisere på Fabrikken i Rødding.
Claus og Kenn deltager i uddannelsesmessen i Køge, og vil udbrede kendskabet til Troldkærs helhedsorienterede og erhvervsrettede tilbud til unge i målgruppen for STU.
På Troldkær byder vi velkommen til en ung mand fra Middelfart kommune, der kommer på besøg og rundvisning.
Torsdag aften er Carsten og Carsten klar til endnu en hyggelig aften på Metalværkstedet.

Fredag den 2. februar runder vi ugen af med en formiddag på værkstederne efterfulgt af aktive tilbud. Denne fredag gåtur, fitness og fodbold/badminton i hallen i Rødding.

Rigtig god uge til alle☀️

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk