Uge 41 er hele Danmarks motionsuge – og i ugens program på Troldkær har vi ladet os inspirere. Der vil nemlig findes sjove og aktive tilbud i ugens løb, der kan sætte os alle i bevægelse.
Mandag den 9. oktober stater vi blødt op på ugen og pudser formen af efter weekenden i små og store fællesskaber. Søren og Hanne får besøg af revisorerne, og der kan derfor forekomme lidt længere ekspeditionstid på kontoret.
Mandag er Kenn og Helle værter for en rundvisning og senere aftensmad for en gruppe fra Inner Wheel.
Tirsdag får vi besøg fra en gruppe nysgerrige unge fra Østerbyskolen. Gruppen starter på Fabrikken, turnerer herefter rundt på værkstederne og slutter til frokost i caféen med egnes smukkeste udsigt på Jels Voldsted.
Vi sender Helle på kursus og videreuddannelse på SIF. i løbet af dagen får vi besøg fra Ikast/Brande Kommune til en elevopfølgning.
Tirsdagsaften bliver en actionfyldt aften med lasergame. Jakob med flere vil sørge for det helt rigtige set-up for en hæsblæsende dyst om faner og overlevelse…
Onsdag sender vi to dygtige elever på AMU kursus for at dygtiggøre sig yderligere som varebil-chauffører. Pøj, pøj med kurset fra alle os.
Til Himmel og Hav efter husmøderne sætter vi fokus på at være sammen om bevægelse for krop og sind, og lader os udfordre af små øvelser og spil i gymnastiksalen. Det bliver skide skægt!
Over middag er der handletur og tilbud om NADA for at komme ned i arousal igen.
Torsdagen foregår på værkstederne og der er selvfølgelig tilbud om en dosis af den allerbedste værkstedshumor, og dermed bevægelse af lattermusklerne på Metal til Torsdagsaften.
Fredag slutter vi ugen af med ugens sidste aktive tilbud i form af: fitness, golf, gåtur og stikbold.
Herefter ønsker vi hinanden en fantastisk god efterårsferie.
Ps. vi mødes igen mandag den 23. oktober kl. 9.00 til rundstykker
Rigtig god motionsuge til alle.