Forude venter sommerferien, og for at få den bedste indflyvning har vi lavet et program med fællesskabende oplevelser i mindre grupper på værkstederne og i den store flok på Troldkær.
Mandag den 1. juli tager vi hul på ugen, og byder velkommen til Mike, der starter i en uges praktik på Skov, Byg og Landbrug
Til middag holder vi en lille afslutning for Oliver og Simon og ønsker dem begge al mulig held og lykke fremover.
Tirsdag den 2. juli tager flere værksteder på sommertur som afslutning på et indholdsrigt semester. Vi ser frem til at følge turene på vores facebookside(o;
Onsdag den 3. juli starter med hus- og trivselsmøder. Til Himmel og Hav er vi inviteret på rundvisning “backstage” ved vikingespillet, hvor vi samme aften skal opleve årets forestilling, Skjoldungen. Rundvisningen vil give et unikt indblik i vikingernes arbejde og vil gøre aftenens oplevelse endnu større.
Onsdag aften er alle inviteret til middag i bålhytten på Troldkær fra kl. 18. I forbindelse med maden sender vi Roar videre ud i voksenlivet med gode ord med på vejen.
Der er afgang mod vikingespillet og en fantastisk stemningsfuld aften kl. 19.
Torsdag den 4. juli afsluttes de sidste arbejdsopgaver på værkstederne inden deadline. På Fabrikken holder elever og medarbejdere sommerafslutning med grill, gak og løjer…
Fredag den 5. juli starter med et kort personalemøde fra kl. 8-9. Herefter er der tid på værkstederne inden vi alle mødes til mokost i spisesalen kl. 11. I forlængelse af maden tager vi afsked med Helene, og slutteligt vi Kenn ønske alle en rigtig god sommer.
Vi ser frem til ugen der venter, og ønsker alle en fremragende sommer☀️