• 74 55 11 66

Ugen der kommer – uge 17

Den kommende uge på Troldkær indledes mandag den 22. april med en ITL dag – en dag med tid til individuelle læringsmål. Personalet indleder ugen med et dagsmøde på Jels Voldsted.

Tirsdag den 23. april er vi tilbage i en genkendelig hverdag, med alt det gode en hverdag bringer. Når værkstederne er kommet godt igang, modtager vi besøg af en gruppe tidligere lærere fra Kolding, der ønsker at se vores tilbud på Troldkær. Vi får desuden besøg fra Esbjerg Kommune til en rundvisning.
På Jels Voldsted mærkes foråret og interessen for en herlig frokost i fantastiske omgivelser. Alle lokaler er denne dag godt fyldte med frokostgæster.
Tirsdag aften inviteres der til forårstur i Dyrehaven i Haderslev med afgang fra skolen kl. 19.00.

Onsdag den 24. april indledes med hus- og trivselsmøder og Himmel og Hav foregår denne onsdag på værkstederne.
Over middag vil der være mulighed for handletur og tilbud om NADA og massage.

Torsdag den 25. april vil der efter aftensmaden være mulighed for et godt grin og et skud værkstedshumor til Torsdagsaften på Metal.

Fredag den 26. april indledes med arbejde på værkstederne. Efter formiddagskaffen er der i dagens anledning følgende tilbud til Krop og Luft: Store bededags svømning, Store Bededags gåtur og/eller Store Bededags fodbold i hallen.

Lørdag er elever og personale værter for en konfirmation på Jels Voldsted.

Rigtig god uge til alle☀️

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk