• 74 55 11 66

Ugen der kommer – uge 16

Vi hilser det flotte forårsvejr velkommen og ser ind i en ny og spændende uge, hvor vi blandt andet får besøg af flere unge mennesker og deres vejledere, der er nysgerrige på STU-tilbudet på Troldkær.
Tirsdag sender vi et hold medarbejdere afsted til STU træf i Ligeværd – et foreningsfællesskab der er med til at skabe ligeværdige muligheder for børn, unge og voksne med særlige behov i Danmark. Træffet afholdes i Nyborg og hensigten er at erfaringsudveksle, skabe netværk og ikke mindst blive fagligt styrket til den nye STU lov.
Tirsdag aften inviterer holdet bag Tirsdagsaften på tur til Dyrehaven i Haderslev. Der er afgang fra Troldkær kl. 19.30.
Onsdag er der efter husmøder og formiddagskaffe en tur til Søbadet ved Jels. Over vinteren er der blevet istandsat en ny café og på turen vil vi hilse på den nye forpagter.
Torsdag er det tid til at forskønne de udendørs arealer omkring skolen, Koldingvej 31 og Jels Voldsted til den årlige forårsklargøringsdag. Ved fælles hjælp og med flest mulige hænder vil vi gnatte, feje, rive, beskære, algefjerne, male, huske pauserne og hygge os sammen om et fælles projekt. Vi mødes i spisesalen fra morgenstunden og fordeler os i mindre grupper.
Til krop og luft fredag er der kommet golf på programmet foruden gåtur og en sidste omgang svømning i Vejen.
Rigtig god forårsuge til alle.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk