• 74 55 11 66

Ugen der kommer – uge 14

Efter en velfortjent påskeferie møder vi alle tirsdag den 2. april kl. 9.00 i spisesalen til formiddagskaffe. Her vil vi gennemgå ugen i korte træk inden vi fordeler os i de mindre, men ikke mindre betydningsfulde fællesskaber på værkstederne.

I løbet af dagen får vi besøg af en landskabsarkitekt, der vil give et bud på, hvordan arealet omkring Gården kan komme til at se ud med årene.

Personalet holder møde på Jels Voldsted kl. 15.30.

Marianne laver en spilaften fra kl. 18.30 i spisesalen, og alle elever er selvfølgelig meget velkomne til en hyggelig aften.

Onsdag den 3. april indledes vanen tro med hus- og trivselsmøder. Efter formiddagskaffen er vi inviteret til jobmesse inden for transportbranchen hos Dekra i Vejen. Dekra har lovet, at der vil være kaffe på kanden og frokost i pølsevognen(o;

Efter hjemkomst vil der være mulighed for at tage på indkøbstur og der er tilbud om NADA og massage.

Torsdag den 4. april tager vi fat på opgaverne på værkstederne og byder velkommen til gæster fra Vejen kommune, der kommer på besøg til elevopfølgning.

Værkstedet er åbent til Torsdagsaften og 2* Carsten er klar til at vejlede og hjælpe med alverdens kreative projekter.

Fredag den 5. april indledes med arbejde på værkstederne efterfulgt af formiddagskaffe og et aktivt tilbud til Krop og Luft. Denne fredag i form af svømmetur, gåtur eller bold i hallen.

Rigtig god uge til alle☀️

P.S. Mandag den 8. april har vi på Troldkær en årlig fælles arbejdsdag, hvor vi vil forskønne bygningerne og hele området omkring Troldkær. Blot en tidlig reminder, så vi alle kan huske udendørs arbejdstøj.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk