• 74 55 11 66

Ugen der kommer – uge 10

I den forgangne uge har nogle været på en opdagelsesrejse på ski, mens andre har passet rigtig godt på Troldkær. Efter denne lidt anderledes uge er mandag en såkaldt ITL-dag med tid og rum til individuelle gøremål.

Tirsdag den 5. marts mødes vi alle igen og indleder forårsmåneden med fornyet energi. Denne dag får vi besøg fra Varde kommune til elevopfølgning.

Værkstedet Transport & Logistik hjælper i ugens løb flere elever med ind- og udflytning og varetager selvfølgelig transporten af elever fra og til Vejen og andre logistiske opgaver.

Personalet holder møde på Jels Voldsted efter fyraften og denne tirsdag foregår aftenen på egen hånd.

Onsdag den 6. marts indledes med hus- og trivselsmøder. Formiddagskaffen er klar kl. 9.15 og kl. 9.40 er der afgang mod hallen i Rødding og en formiddag med Parasport. To konsulenter fra Parasport Danmark vil lave smagsprøver på idræt for alle og de har blandt andet kørestole med til basket eller rugby. Det bliver en aldeles fremragende oplevelse!

Vi er tilbage på skolen til frokost. Efterfølgende er der tilbud om handletur, Nada og massage. Wow!

Torsdag den 7. marts er vi tilbage på værkstederne og får besøg fra Middelfart og Kolding kommune.

Carsten og Carsten inviterer alle til Torsdagsaften på Metal, og ser frem til at se rigtig mange til en efterspurgt hyggeaften.

Fredag den 8. marts indledes med arbejde på værkstederne efterfulgt af godter til krop og sjæl – i form af tilbud om svømning, gåtur, fitness og bold/badminton til hallen.

Rigtig god uge til alle.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk