• 74 55 11 66

Ugen der kommer på Troldkær

Uge 19 bliver en uge med fuld knald på værkstederne frem mod STORE BEDEDAG fredag, og dermed en lidt længere weekend.

Mandag morgen starter Sandra i praktik i køkkenet. Over middag kl. 13.00 er der supervision for gruppen af medarbejdere i afklaringsforløb og flexjob mv.

Tirsdag får vi besøg fra Springbrættet i Nordjylland. Tirsdag aften inviterer Henning `hjem til gården` til en hyggelig travetur- og måske en grillpølse. Der er afgang fra Troldkær kl. 19.00.

Onsdagen starter vanen tro med husmøder i alle elevhuse samt møde for gruppen af dagelever. Vi har på onsdag fokus på, at få sorteret affald i de rigtige containere på skolen.
Efter formiddagskaffen gør værkstederne klar til en “mad ud af huset” tur til søen, hvor frokosten tilberedes over bål.
På Voldstedet afholder vi grøn inspirationsdag for Årstiderne. Temaet er ØKOLOGISK OG PLANTEBASERET, og der er tilmeldt nysgerrige deltagere fra nær og fjern.
Dorthe tilbyder Nada i 32 kl. 16.00.

Torsdag sætter elever og personale fra metalværkstedet vores store orange telt op til folkemøde ved Jels Vikingespil.
På byens bedste fabrik i Rødding får de besøg af en ny elev.
Fredag holder vi St. bededag. Derfor vil der ikke være torsdagsaften på metal i denne omgang.

Lørdag er der konfirmation på Jels Voldsted.

Det var lidt om ugens (planlagte) program. Som ofte opstår der i tillæg spontane, sjove, spændende, forunderlige og måske udfordrende oplevelser i ugens løb… Rigtig god uge 19.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk