• 74 55 11 66

Ugen der kommer på Troldkær – uge 5

Mandag morgen sender vi et hold elever fra Fabrikken på gaffeltruck certifikatkursus på AMU centeret i Kolding. Det skal nævnes, at der forud for kursusstart i sidste uge er blevet knoklet og øvet i adskillige timer i vante omgivelser på Fabrikken under kyndig vejledning. Vi ønsker eleverne held og lykke med kurset, der kan åbne døre til mulige arbejdspladser.

På Troldkærskolen starter vi op i produktionen på værkstederne og i løbet af dagen får vi besøg fra FGU og et ungt menneske, der ønsker at se nærmere på vores uddannelsestilbud.
Mandag eftermiddag holder værkstedslederne møde.

Tirsdag foregår programmet på værkstederne for de flestes vedkommende. En lille gruppe hjælper Jonas med at flytte og vi ønsker selvfølgelig god vind videre ud i voksenlivet.
På kontoret bliver der arbejdet med regnskabet og hele dagen er revisorerne på besøg.
Personalet holder denne dag møde efter fyraften og derfor er Tirsdagsaften åben for egne initiativer.

Onsdag efter husmøderne og formiddagskaffe kl. 9.15 inviteres alle elever på udflugt til kunstmuseet Trapholt i Kolding. Vi skal opleve udstillingen CONNECT ME, og blandt andet blive klogere på hvordan vi er forbundne til naturen – og hinanden.
De nysgerrige kan se mere om udstillingen på: https://trapholt.dk/connectme/
Der er afgang fra skolen kl. 9.30. Efter oplevelsen spiser vi medbragt frokost sammen inden turen går hjem til Troldkær.

Torsdag formiddag kører Metalværkstedet (muligvis med flere) til DM i Skills i Fredericia for at få udsigt og indsigt i de mange håndværksfag.
På Troldkær siger vi velkommen til gæster fra Vejen kommune, der kommer til elevopfølgning.

Fredag runder vi ugen af med et aktivt tilbud om en hyggelig gåtur, en omgang fitness eller en frisk tur til svømmehallen. Herefter er der frokost og et ønske og en god weekend.

Lørdag sender vi to elever afsted på førstehjælpekursus forud for erhvervelse af kørekort og også dem ønsker vi held og lykke.

Vi ser frem til mange oplevelser ude og hjemme i ugen der kommer, og ønsker alle en god uge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk