• 74 55 11 66

Ugen der kommer på Troldkær – uge 25

Mandag morgen tager Skov og Byg imod en ny elev, og sørger for en god velkomst i varmen. Vi får besøg af en ung mand fra Åbenrå kommune, der ønsker at opleve Troldkærs mangfoldige uddannelsestilbud. I køkkenet starter vores nye forstander Kenn i en dagspraktik, og vi ser allerede frem til lækker sommermad til frokost i bålhytten.

Tirsdag kører værkstederne på fuldt blus. Jobcenter Vejen kommer på besøg til opfølgning.

Tirsdag aften kl. 19.30 vil der være forskud på Skt. Hans med alle de nødvendige forbehold. Uanset om heksen sendes afsted til Bloksbjerg eller ej bliver det en særdelses hyggelig aften i godt selskab.

Onsdag efter husmøderne mødes vi til Himmel og Hav i spisesalen. Her vil vi være nysgerrige på hvad der rører dig på Troldkær, vende tiden frem til ferien, snakke sommerferie og meget mere…

Dorte tilbyder NADA på skolen fra kl. 15.00.

Torsdag formiddag kommer Vejen kommune til elevopfølgning.

Torsdag kl. 14.00 mødes vi alle til tranlokation på Jels Voldsted. Her vil sommerens afsluttende STU elever modtage taler, hyldest og uddannelsesbevis som vidnesbyrd om 3 års fuldendt Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannnelse. Vi ønsker dem hver især stort tillykke og sender flokken videre ud i voksenlivet.

Torsdag aften er Carsten og Carsten tilbage på metalværksteder og inviterer til hygge, sjove projekter og god værkstedshumor.

Fredag formiddag til Krop og Luft tager vi en tur til Jels Midtsø ved Voldstedet, og tager en tur i kano, en gåtur i skoven eller en svømmetur i søen.

Rigtig god sommeruge til alle.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk