• 74 55 11 66

Ugen der kommer på Troldkær – uge 17

I den forgangne uge fik vi med fælles hjælp forskønnet udeområderne omkring skolen og Jels Voldsted. I den kommede uge griber elever og medarbejdere fat i både nye, spændende og klassiske opgaver på de respektive værksteder. Vi får i ugens løb desuden besøg fra mange af vores gode samarbejdspartnere.
På skov og byg opstartes et stort projekt i Vamdrup, der blandt andet omfatter et stort fugletårn og etablering af 120 meter hegn omkring en hundeskov. Vi glæder os til at følge projektet i tekst i billeder.
På Metalværkstedet forsættes arbejdet med produktionen af emner til lokale virksomheder, og desuden skal der produceres båludstyr og en af de imponerende bålkugler til en privat kunde.
På fabrikken kører de på med produktionen og specialopgaven i at lave en ny og flot bar til caféen på Jels Voldsted.
I køkkenet på Troldkær bliver maden tilberedt med lige dele kærlighed og faglighed, så vi alle kan nyde de lækre måltider og få de helt rigtige næringsstoffer og et stabilt blodsukker dagen igennem.
På Jels Voldsted arbejdes der på at fuldende det pædagogiske køkken og gøre klar til åbning af caféen tirsdag den 2. maj. Mandag bliver de enkelte arbejdsstationer i køkkenet markeret med farver og piktogrammer, og den omtalte bar i caféen opsættes sidst på ugen.
Mandag den 24. april får vi besøg fra Åbenrå kommune, Vi sender en elev på praktikbesøg i SuperBrugsen og værkstedslederne holder møde over middag.
Tirsdag får vi besøg fra Hjørring kommune til elevopfølgning. Medarbejderne holder personalemøde efter fyraften og Tirsdagsaften er denne aften på egen hånd.
Onsdag starter med husmøder efterfulgt af Himmel og Hav på værkstederne. Middelfart kommune kommer til praktikopfølgning. Onsdag eftermiddag har Dorte et åbent tilbud om NADA for alle elever.
Torsdag får vi besøg fra både Middelfart kommune, Vejen kommune og Ølgod Efterskole. Til alle elever er der tilbud om Torsdagsaften på Metalværkstedet.
Fredag runder vi ugen af med et aktivt tilbud i form at enten gåtur, fitness eller golf.
På Jels Voldsted afholdes der to konfirmationer søndag den 30. april.
Mandag den 1. maj på Arbejdernes kampdag bliver en dag med Individuel Tilrettelagt Læring.
Rigtig god uge til alle. 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk