• 74 55 11 66

Ugen der kommer på Troldkær – uge 11

Vi starter ugen med en dag til individuelle gøremål – og læringsmål. Nogle ordner lejligheden, mens andre fordyber sig eller benytter dagen til tandlægebesøg.

Tirsdag møder vi ind til en ny og spændende uge med masser af aktivitet på værkstederne. Efter en god formiddag kan vi se frem til fødselsdagmiddag, hvor Marcus har ønsket sig byg-selv-burger til manges glæde. Vi sender Claus og Steen en tur på kursus. De går dermed glip af burgere, men forhåbentligt bliver de beriget med ny og brugbar viden.
Lokalforeningen Troldkærskolens venner afholder den årlige generalforsamling på skolen kl. 16.00.
Tirsdagsaften foregår denne tirsdag på torvet på skolen og fra kl. 19.30 skal der dystes i diverse brætspil og boldspil.

Onsdag efter husmøderne skal vi til Himmel og hav møde en ung mand i TV2 dokumentaren “Min krop er et fængsel”. Efterfølgende vender vi oplevelsen og indtrykkene som dokumentaren efterlader.
Dorte tilbyder Nada fra kl. 15.00.

Torsdag er der endnu engang damp på kedlerne på alle værksteder. Vejen kommune kommer på elevbesøg på skolen mens Kolding kommune besøger Fabrikken til elevopfølgning. Skov og byg tager til håndværkermesse i Fredericia.
Til middag holder vi afslutning for Ingrid og ønsker hende alt mulig godt på vejen videre ud i voksenlivet.
Der er tilbud om Torsdagsaften med hygge og rum til kreative og/eller skøre projekter.

Fredag runder vi ugen af med arbejde på værkstederne og et aktivt tilbud i form af en forårsgåtur eller en tur i svømmehal.

Rigtig god uge til alle.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk