• 74 55 11 66

Uge 51

Efter en super hyggelig og sjov uge – kommer vi nærmest drønende fra siden ind i uge 51, siddende skulder ved skulder i vores fælles Troldkær julekane. Sidste uge var spækket med dejlige oplevelser til fællesskabet, hvilket der kan ses glimt fra på Facebook. Der har været en dejlig opbakning til at hoppe ombord på de skibe, der i løbet af ugen er blevet sat i søen, og som har taget os med på eventyr i ind- og udland. Snart bliver her stille, og vi lukker ned for et rigt og givende år. Inden da venter heldigvis et par dage, hvor der er lagt op til en fin og rolig afslutning – hvor vi sammen lander, samler personalet og elever, og deler julegaver ud… HO HO HO!

Charles åbner mandag efter morgenmaden den næstsidste julelåge, der igen livestreames på Facebook. Herefter sender vi Jels Voldsted på tur – måske med et smut forbi brygmesteren i Bække? På Fabrikken er værkstedet ryddet og gulvene gjort rene, når de åbner dørene og byder på julefrokost til deres dygtige elever. Skål røvhuller… og god fest! Vi sender også Skov og Byg på tur. De drager til Flensborg – og har pakket bussen med samvær, nærvær og ligeværd. God tur. Vi siger over middag velkommen til Oligofreniteamet, der kommer forbi til møde.

Tirsdag efter morgenmaden går alle ud på deres værksteder. Køkkenet byder på fælles julefrokost kl. 12:00. Efter vi har spist, Kitte står klar med årets sidste julelåge, og har inviteret Lille Ib med på arbejde. Han er en sjov en – ham der Lille Ib. En stjernestund venter os i gymnastiksalen. Som en sidste aktivitet mødes vi efterfølgende i Spisesalen, hvor der serveres æbleskiver og glögg, og bliver uddelt julegaver til verdens bedste elever. Charles sender elever og personale på en velfortjent julepause, når han giver et par ord med på vejen, førend vi flyver i mod de fire verdens hjørner.

Onsdag, torsdag og fredag er der ITL dage for eleverne, og igen tid til at opøve nogle færdigheder.

Snart er det juleaften – og som et godt tip for den tvivlende, er det godt at sørge for at skorstenen er fejet og ren, så ham der den buttede mand i rødt og hvidt, kan komme ned og aflevere sine gaver. Det er nemlig sådan, at den dag du stopper med at tro på Julemanden, er den dag du begynder at få sokker og undertøj i julegave!

Vi ønsker alle en dejlig arbejdsuge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk