• 74 55 11 66

Uge 5

Tirsdag ophæves alle restriktionerne, vi har været pålagt grundet den globale pandemi. Vi passer nænsomt på den genvundne frihed – imens vi fokuserer på det fælles tredje i vores fællesskab. Det fælles tredje er, når elever og ansatte i hverdagen mødes om fysiske eller kreative aktiviteter, der binder fællesskabet og skolen sammen. Sådan bliver det aktiviteterne på værkstederne, der tiltrækker eleverne, og relationen der fastholder og udvikler dem. I den kommende uge får vi en pædagogstuderende i huset, der igennem de næste 7 uger skal snuse til LHS, det fælles tredje, relationerne og det tværfaglige samarbejde der pågår i vores hverdag. Vi ser frem til en uge, hvor vi går ind i den sidste vintermåned, hvor dagslyset får mere og mere magt og hvor livet igen så småt begynder at pible frem. Velkommen til en ny uge på Troldkær.dk.

Mandag holder elever og personaler på Jels Voldsted fri efter en weekend med både portvins aften, kaffe/kagebord samt foredrag. Kitte har supervision med de Blå – og ellers kører værkstederne med god praktisk undervisning. Tirsdag byder vi Mette, der er pædagogstuderende, velkommen. Vi får desuden vores revisorer på besøg, fordi det igen er blevet den tid på året. Tirsdag aften skal vi alle sammen til Rødding og have et par timer med bowling eller en tur i baljen. Det er Steen der har stafetten, og der er afgang kl. 19:30. Onsdag efter husmøderne og formiddagskaffen, venter der til Himmel og Hav forberedelser til årets studietur til Norge. Lars vil vise billeder fra tidligere ture, og snakke om den kommende tur. Til de elever der ikke skal med, laver Lykke en samling på Torvet, hvor hun vil tale om tilbuddene på skolen, imens de andre væk.

Torsdag sender Byens Bedste Fabrik Dennis, Farhad og Jakob til AMU – Center Kolding på truckkursus. Knæk og bræk drenge! Vi byder Aabenraa Kommune velkommen, ligesom Fundraiser Else fra Aarhus også bydes velkommen. Til aften holder Metal værkstedet åbent, for de elever der har lyst til et par timers hygge. Fredag efter oprydning ude på værkstederne og formiddagskaffe er der tilbud om vand- og boldlege i henholdsvis Vejen og Rødding hallen. Vi siger desuden velkommen til Aabenraa Kommune. Der er ingen aktiviteter i weekenden, og sådan kom vi igennem ugen der kommer.

Således igennem ugen slutter vi af med ord, der i essensen måske beskriver det fælles tredje: Nogle gange er dem, man ikke tror, der kan noget, dem der viser sig, at kunne de mest utrolige ting!”

Vi ønsker alle en sund og dejlig arbejdsuge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk