• 74 55 11 66

Uge 49

Så blev december måned skudt i gang. Adventsmarked på Jels Voldsted – hygge i cafeen – skovens gæster der kom på visit til et kik og en kop varm dejlig hjemmelavet glögg. December er på Troldkær, som så mange andre steder, traditionernes tid, hvor der i løbet af måneden blandt andet venter overraskelser, julemad, teatertur, julefrokost, pakke leg og Lille Ib. Der er pyntet op i alle kroge, og julestemningsbarometeret ligger højt. Velkommen uge 49.

Mandag efter morgenmaden åbner Charles årets første kalenderlåge. I år prøver vi noget nyt, så bl.a. gamle elever og venner af huset har mulighed for at kikke med! Vi live-streamer på Facebook direkte fra Spisesalen – det har vi aldrig prøvet tidligere. Det sner fra kl. 08:00, hvis du skulle få lyst til at kikke med. Ellers er mandag en helt almindelig dag ude på værkstederne – med god, praktisk og meningsgivende undervisning.

Tirsdag morgen er det Lars, der åbner næste kalenderlåge efter morgenmaden – og igen – du er velkommen til at kikke med på Facebook. Vi sender Køkkenværkstedet på en jule tur til Aarhus – god tur til Jer. Jels Voldsted har lovet, at de vil servere middagsmaden – det glæder vi os til. Vi sender desuden Charles, Kitter og Anette til Vejle til en evaluering af et projekt i samarbejde med psykiatrien. Tirsdagsaften skal der bages småkager, klippes og klistres ligesom der er mulighed for at lave en unik og personlig julegave på Metal. Der bliver serveret æbleskiver med syltetøj og sukker – yum yum. Der er ingen NADA

Onsdag efter husmøderne får vi til Himmel og Hav besøg af Marie Aagaard. Marie kommer med sin fortælling om en ægte skattejagt med en metaldetektor som skattekort. Efter fortællingen er der skattejagt på Troldkær. Hvem finder guldet? Over middag er der tilbud om musik med Kim.

Torsdag efter morgenmaden åbner Jan den næste kalenderlåge – og du er igen budt med indenfor fra din skærm. Dagen foregår herefter ude på værkstederne. Katrine galoperer af sted til ride undervisning efter formiddagskaffen, og der er tilbud om NADA over middag i 31.

Fredag efter formiddagskaffen er der igen tilbud om Krop og Luft. Rødding hallen venter på os, og der er mulighed leg i vand eller på land.

Der er ingen aktiviteter i weekenden, hvor vi søndag tænder andet lys i adventskalenderen.

I en tid hvor voksne mennesker iklæder sig rødt og hvidt, et stort kunstigt hvidt fuldskæg og træskostøvler imens de HO HO HO’er derudaf, og prøver at klemme sig ned i smalle skorstens åbninger, er det godt at fremhæve, at vi som mennesker er ens i vores mangfoldighed, da vi alle er smukke og skæve på hver vores unikke måde.

Vi ønsker alle en dejlig arbejdsuge – og husk at der gerne må være tid til en god kop kaffe!

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk