• 74 55 11 66

Uge 48

Sidste uge stod værkstederne igen skulder ved skulder, da der på Voldstedet skulle gøres klar til det årlige tilbagevendende kunsthåndværkermarked. Første søndag i advent bliver den kommende uge til anden søndag i advent, og så kan elever, personale samt husets gæster glæde sig over den flotte udsmykning, Tina og Hanne har kastet over hele skolen såvel ud- som indvendigt! Stemningen er god og rar og vores elever er dygtige, pligtopfyldende og vokser med de opgaver de bliver stillet. Skov og Byg har bygget flotte plantekasser. Der er god energi i opgaven og de sidste plantekasser laves færdige. På Byens Bedste Fabrik skal de have de sidste juletræsfødder pakket, så de kan blive skippet afsted med lastbil til Frankrig. Vi stepper den kommende tid op om at stramme op om de nye restriktioner, der blev meldt ud på sidste uges pressemøde. Det betyder, at der vil være fokus på god hånd hygiejne med efterfølgende afspritning i pauserne, og at der vil blive lagt mundbind tilgængelig, som kan bruges ved indkøb, offentlig transport samt andre steder, hvor det er påkrævet. Vi har tillid til, at de gæster der kommer i huset, har et gyldigt Coronapas, så de også kan være med til at holde smitten på afstand.

Mandag siger vi velkommen til Freja, der kommer og skal se vores STU tilbud. Velkommen siger vi også til Vejen Kommune. Kitte har supervision med De Blå efter formiddagspausen. Tirsdag siger vi velkommen til Lucas, der skal 14 dage i praktik hos os. Tirsdag aften står den kl. 19:30 på hygge med diverse spil og snak på Torvet og i gymnastiksalen. Onsdag står der 1. December i kalenderen, hvilket vi til Himmel og Hav varmer op med en tretrins juleraket, der indeholder en gåtur til Jels Voldsted, varm kakao og en hyggelig julefortælling.

Torsdag efter morgenmaden vil Charles stå for en hyggelig stund i spisestuen. Der vil i december måned være en ”morgenandagt” mandage, tirsdage samt torsdage efter morgenmaden. Vi siger senere velkommen til Kolding Kommune. Der er mulighed for at mødes til samvær og kreative udskejelser på Metal efter aftensmaden. Fredag efter formiddagskaffen er der igen Krop og Luft  hvor der er aktiviteter omkring vand og bold. Der er ingen aktiviteter i weekenden.

Således igennem ugen bringer vi en advarsel: Den dag du stopper med at tro på Julemanden, er den dag, du begynder at få sokker og undertøj i julegave.

Vi ønsker alle en sund og dejlig arbejdsuge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk