• 74 55 11 66

Uge 43

Kærlighed. Er det en kær lighed mellem to mennesker? Er det en kærlig begejstring for et andet menneske? Eller hvad er kærlighed egentlig? Skal kærligheden føles på en bestemt måde, eller er det individuelt, hvordan den føles og opleves? Hvad er det, der driver kærlighedens energi og kraft? Er det kalibreringen af sammenført energi, som kunne være sammenholdet, i de fællesskaber vi indgår i? Er det tiltrækningen af det smukke og forførende i den materie, vi omfavner, når vi træder væk fra vores vante stier? Er det når noget trygt, varmt og genkendeligt vågner i os selv, når vi møder det i en anden form – i en anden udgave – i mødet med et andet individ? Hvorom alting er, så tror vi på, at kærligheden er og findes som en uendelig kilde til blandt andet kreativt liv og fredelig sameksistens – også på Troldkær, hvor vi ser ind i en ny uge. En ny uge i kærlighedens og STU’ens tegn.

Mandag møder vi alle ind kl. 09:00. Vi sender kuratorerne til Kolding på ADHD-konference hele dagen. Jels Voldsted og Køkken værkstedet tager på fælles studietur, hvor de søger viden om adfærdsregulerende design. Over middag er der så oplæg om ”Sociale mursten og ”Adfærdsdesign” med Emma og Mille fra Carlberg. Vi sender Thomas på AMU center Kolding på svejsekursus. Tirsdag bliver endnu en glædens dag, når vi over middag afholder Translokation part 2, og siger tillykke og farvel til Winnie, Søren, Nikolaj og Josephine der alle afslutter deres 3årige STU på Troldkær. Det bliver en eftermiddag med taler, kompetencebeviser, gaver og måske snot næser. Vi glæder os. Tirsdag aften har Steen lovet en tur til Rødding bowling- og svømmehal. Mere info kommer ud til kalendergennemgangen mandag formiddag.

Onsdag efter husmøderne og formiddagskaffen siger vi til Himmel og Hav velkommen til Jørgen Thøgersen fra Socialdemokratiet. Jørgen kommer og fortæller om de demokratiske processer i forbindelse med det forestående Kommunalvalg 2021, og der vil være rig mulighed for at stille gode spørgsmål til en garvet politiker. Torsdag sender vi Steen til Ålborg, hvor han skal fortælle om ungdomslivet, undervisningen og mulighederne i en STU på Troldkær. Der er desuden ridning for dem der er tilmeldt. Bestyrelsen mødes efter fyraften og så er der igen åbent værksted på Metal efter aftensmaden. Fredag morgen mødes personalet til møde på Byens Bedste Fabrik. Til Krop og Luft er der tilbud om Golf i Jels, svømmehal i Vejen eller Fodbold i Røddinghallen. I weekenden er der lørdag selskab på Jels Voldsted. Natten imellem lørdag og søndag sætter vi havemøblerne tilbage og det samme gør vi med tiden. Så blev det med et slag vintertid. Søndag er der kaffe/kagebord på Jels Voldsted fra kl. 12. Senere søndag sender vi Steen til minimesse på Gødvad Efterskole, hvor elever og forældre kan høre lidt om STU på Troldkær.

I kærlighedens sprog slutter vi af med følgende ord: At gå i billigt tøj eller at køre rundt i en gammel bil betyder ikke, at du er gået fallit – det betyder måske bare, at du har en familie at forsørge og ikke et fællesskab at imponere!

Vi ønsker alle en dejlig og sund uge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk