Efter en helt forrygende uge med arbejde, tivoli, og fejring af Troldkærs 30års jubilæum – sætter vi i uge 42 det hele på pause og ruller i frigear. Uge 42 er ferieuge – uge 42 er efterårsferie. Der er tid til at sove længe. Der er tid til at komme ned i gear. Der er tid til at rejse. Der er tid til at besøge familie og venner. Vi mødes igen mandag d. 21.10.19. kl. 09:00.
Ord kan være sjove at folde ud og lege med. Hvis man f.eks. tager ordet ”Fejl” og tager hvert bogstav for sig og giver det et nyt ord – kan dette negativ ladede ord til blive til en ny, inspirerende og fremsynet fin sætning: Fejl Er Justerbar Læring! Hvem synes nu, det er fedt at være fejlfri?
Således oplivet – ønsker vi alle en dejlig efterårsferie!