• 74 55 11 66

Uge 41

I uge 41 venter kulturelle fælles oplevelser på Troldkær. Det er desuden ugen, hvor vi går på efterårsferie, og ugen hvor vi holder motionsdag med lav puls og med smil på læben. Jo jo, der er lagt op til en helt særlig uge, der slutter af med årets sidste Mc- og veteranbilstræf. Vi begynder med mandag.

Mandag kommer Vejen Kommune på besøg – velkommen til Jer. Der er fællesmøde i 31 og 32 over middag. Og udover at vi har kalendergennemgang til formiddagskaffen, er mandag en aktiv dag ude på værkstederne.

Tirsdag siger vi velkommen til Jesper, der er en gammel elev på Troldkær. Jesper kommer i forbindelse med, at han skal udstille sine billeder hos os. Velkommen til dig. Vi siger desuden velkommen til Middelfart Vejen Kommuner, der lægger vejen forbi. Over middag er der tilbud om øre akupunktur i form  af NADA i 31. Cafeen på Jels Voldsted holder åbent fra 10:00 -14:30. Tirsdag aften står Jesper som tovholder. Jesper byder på en alternativ kulturaften på Byens bedste Fabrik. Han lokker med Cola, Chips, kaffe og kage og lover desuden, at det bliver en fantastisk aften med overraskelser. Dem der ikke møder op – bliver snyd! Der er afgang 19:15.

Onsdag efter husmøder er der kl. 10:00 fælles “Motionsdag”. Alle kan være med – nærmere info omkring denne aktivitet afsløres mandag til kalendergennemgangen. Motionsdagen slutter af med løgsuppe i spisesalen. Kim er klar med tilbud om at tage til StreetDome i Haderslev, lige efter køkkenet et taget. God tur til Jer. Det kreative værksted er aflyst denne uge.

Torsdag bliver en lidt anderledes dag. Vi holder Kulturaften, og personalet møder derfor først ind kl. 15:00 for at forberede de forskellige aktiviteter. Der vil være middagsmad kl. 11:30-12:30. Torsdag er også en dag med masser af mødeaktivitet. Vi siger velkommen til Skanderborg og Vejen Kommuner. Jels Voldsted holder cafeen åbent fra 10:00 – 14:30. Kl. 18:00 begynder kulturaftenen officielt. Der vil være en buket af forskellige tilbud, der bliver highlightet mandag til kalendergennemgangen. Der er lagt op til en aften med fællesskab, mad, musik, wellness, gaming, skurvogns snak mv. Vi lukker og slukker for kulturaftenen med en fælles fyraftens bajer/sodavand.

Fredag møder personalet ind til normal tid, og eleverne møder kl. 11:00, hvor der serveres Mokost. Herefter sender vi hinanden på en uges tiltrængt efterårsferie – næsten da… idet der på søndag afholdes årets allersidste Mc- og veteranbilstræf fra kl. 12:00 – 16:00 på Jels Voldsted. Sidste chance for at lufte dyret og sparke dæk – så kom nu ud af hullerne! Det ku’ være så hyggeligt

Med udsigt til en lidt anderledes uge hvor kulturfanen løftes op, og hvor venter en uges efterårsferie, hylder vi kulturens mangfoldige sider med disse ord: “Ingen kultur kan overleve, hvis den forsøger at være den eneste!”

Vi ønsker alle en rigtig god kultur og arbejdsuge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk