• 74 55 11 66

Uge 4

Antal testede:                     Antal smittede:                   Antal indlagte:                    Antal døde:

53                                        0                                          0                                          0

”Livet forstås baglæns, men må leves forlæns!” Nogle kloge ord leveret af Søren Kierkegaard en af de største danske filosoffer igennem tiderne. Han havde i sin samtid fat i noget helt essentielt, der til stadighed gør sig gældende; at man er nødt til at leve livet, mens det sker. Ingen kan planlægge sit liv på forhånd! BUM!

Det er en sandhed, der i udpræget grad gælder for alle i den her underlige tid, vi befinder os i. At være socialt afgrænset kan nære betingelserne for at være mere til stede og dermed også mere nærværende med os selv og hinanden. Når vi tør gribe de muligheder, der opstår i det vakuum, der opbygges i hver en lille social bobbel. Når vi kan finde overskud, glæde og energi i denne bobbel. Når vi byder forandringens vinde velkomne ved at bygge små og fine vindmøller og gøde de ideer der opstår, betyder den akutte forandring ikke nødvendigvis, at verden går i stå, men måske mere at verden vågner op. En gang imellem bliver vi tvunget ud af vores illusoriske livsverden, som vi blev det d. 13.03.20. da Danmark lukkede ned. Det rystede os alle sammen. I dag, 10 måneder senere, står vi som mennesker og som uddannelsesinstitution med en guldmedalje om halsen, som vi har givet os selv for vores måde at håndtere det kaos, der opstod i kølvandet af nedlukningen. Sammenholdet er styrket på afstand og i særdeleshed ude på de enkelte værksteder. Vi har holdt os i gang og undervejs gjort os vigtige erfaringer, samtidigt med at vi har taget forsigtige skridt på vejen. Vi har lyttet til dem, der har forstand på den udefrakommende ”fjendes” adfærd og er gået i takt med det øvrige samfund i samfundssindets ånd! Vi passer på med ikke at gå i stå, fordi når vi bliver ved med at gå, så går det hele nok.

I uge 4 fortsætter succesen med det isolerede arbejde i boblerne, take-away mad, madkasser fra Køkkenet og selvfølgelig mundbind, håndsprit, afstand og tests. Der er virkelig gang i den ude på værkstederne. På Byens Bedst Fabrik sender de Søren i praktik hos Euro Impex i Bedsted, og knokler videre med at producere trailer emballage, sengelameller, fremstille salgsskabe til frugt og grønt, opklodsningsklodser og male plader til byggeriet for en lokal tømrerhandel. Skov og Byg arbejder med de tre B’er: Brændsel, Broer og Blærerøve! På Jels Voldsted er de i den kommende uge optaget af at blive klogere på microbiologi, de gode arbejdsgange i deres køkken og egenkontrol, når der ringes ind til Fødevarehygiejnekursus. Elever og personaler vil ugen igennem arbejde med praktiske forsøg, madlavning i eget køkken og drøfte teori ud fra egne gjorte erfaringer.

Vi siger mandag velkommen til Andi, der starter i praktik mandag på Skov og Byg. Torsdag siger vi velkommen til Maja, der kommer og skal se vores tilbud. Fredag er der Krop og Luft – der igen foregår sammen med værkstedsledere.

Således igennem endnu en uge, står bare tilbage at citere John Lennon, der sagde følgende om livet: ” Life is what happens to You, while You are busy making other plans!”

Vi ønsker alle en sund, smittefri og dejlig arbejdsuge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk