• 74 55 11 66

Uge 36

Efteråret er landet, hvilket tydeligt mærkes, når vi retter blikket ud af vinduerne. Mørket hilser på os, når vi står op om morgenen – og igen tidligt ved aftentide. Tiden er inde til at finde en anden slags hygge frem – den der hygge – hvor vi tænder stearinlys, og pakker os ind i tæpper og dyner. Snart kommer der ude i naturen synlige tegn på, at året er ved at rinde ud, og en kaskade af liv vil folde et sidste mangfoldigt billede ud. Vi holder fast i den gode energi på Troldkær – og er klar til at imødegå den kommende mørketid.

Mandag får vi besøg af Winnie, der kommer fra Billund, og skal se vores tilbud. Emma begynder sin STU hos os. Velkommen til jer begge to. Derudover får vi vores bestyrelsesformand på besøg – også hjertelig velkommen til dig. Over middag har Kitte supervision med de Blå på Jels Voldsted, og værkstedslederne holder værkstedsledermøde.

Tirsdag er en praktisk dag ude på værkstederne med gang i relationerne, nærværet og de gode opgaver. Vi siger velkommen til Vejen Kommune og til Oligofreniteamet. Cafeen holder åbent, og der er tilbud om NADA i 31. Tirsdag aften står Anette for. Indholdet bliver afsløret til kalendergennemgangen mandag formiddag.

Onsdag efter husmøderne holder værkstedslederne teten i denne uges Himmel og Hav. Vi får besøg af en gammel elev, Thomas, der i dag bor i Tønder. Velkommen til dig. Det er 20 år siden Thomas var på Troldkær! Som tiden da går… Kim starter over middag op på et 4 ugers forløb med musik – så kom lige og vær med. Lotte sidder klar i 31 med krea, kaffe og kram.

Torsdag kommer Vejen og Varde Kommuner på besøg – velkommen til. Katrine står klar med stigbøjlerne, når der er afgang til ride undervisning efter formiddagskaffen. Jels Voldsted holder igen cafeen åbent, og er klar til at tage imod bestillinger, der bliver kvitteret med et smil. Torsdag aften er der tilbud om klubaften på Metal værkstedet sammen med Carsten og Carsten.

Fredag efter formiddagskaffen er der igen tilbud om Krop og Luft. Tilbuddene er boldspil eller en tur rundt om Jels sø på gå ben. Fredag får vi desuden besøg af Damgården fra Haderslev, der skal holde personaledag hos os. De kommer 15 personale til en rundvisning, og en snak med os. Vi glæder os til samværet og over interessen for vores sted.

I weekenden er der på Jels Voldsted lørdag et ude arrangement i samarbejde med Børns Voksen Venner, og søndag afholdes der igen Mc- og veteranbil træf fra kl. 12:00-16:00, hvor elever og personale står klar med øl, vand, pølser og kaffe.

På Troldkær søger vi hver dag at gøre os umage i vores arbejde, og over for alle de mennesker, der på den ene eller den anden måde får berøring med os. Vi tror på ligeværdighed og respekt i relationen. Følgende ord udtrykker dette meget fint: “Se aldrig ned på nogen, med mindre du er i færd med at hjælpe dem op.”

Således oplyst – ønsker vi alle en dejlig arbejdsuge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk