Ferien er ved at være forbi, og vi håber, at I alle har haft mulighed for at få tanket batterierne op med god energi, så I er klar til at begynde på eller genoptage jeres STU på Troldkær.
Den første uge her efter ferien vil gå med at komme lidt i gear og få hilst på nye og gamle elever. Rent praktisk betyder det, at personalet møder ind mandag kl. 09:00, hvor blandt andet ugens program og struktur aftales. Tirsdag hejses flaget, når nye og gamle elever møder ind kl. 09:00 til en stor fælles morgenmadsbuffet og får sagt hej til hinanden og personalet. Personalet møder til sædvanlig tid kl. 07:30 og gør klar til at møde Troldkærs ungdom!
Hvad der i øvrigt kommer til at ske af aktiviteter i løbet af ugen, vil der komme mere info ud omkring ude på værkstederne.
En ting er helt sikkert – vi glæder os til at se jer allesammen igen – og vi glæder os til at dele en praktisk hverdag med masser af nosser og LHS pædagogik!
Således igennem første uge står tilbage at sige, at en positiv tanke om morgenen kan være med til at ændre din dag og gøre den til noget særligt.
Vi ønsker alle en dejlig og sund arbejdsuge.