• 74 55 11 66

Uge 27

Så er der bare en uge tilbage i tanken – inden vi går på sommerferie. Uge 27 hedder den, og det er en uge, hvor der skal hygges på den helt store klinge. Vi kom i mål med alle vores opgaver – og ordrebøgerne puster ud for en tid. Alle har bidraget til, at det er lykkes. Derfor er det også med glæde (og en hvis form for stolthed og tilfredhed) at vi slapper lidt af i ugen der kommer.

Mandag holdes der liv i værkstederne. Vi mødes i pauserne i Madhuset, som er blevet det dejligste sted at mødes – særligt i den varme der har ramt os. Over middag er der personalemøde allerede fra kl. 13:30.

Tirsdag siger vi velkommen til Lucas, der kommer på besøg og skal se vores sted. Inde på Byens Bedste Fabrik i Rødding har de slukket for alle maskinerne og i stedet kørt ud i verden for en stund. De holder sommerfest, hvilket betyder go-cart, grill, konkurrencer, øl, vand, grin osv osv. På Troldkær bydes der kl. 17:00 velkommen, når vi holder sommerafslutning. Det betyder i disse COVID-19 tider, at vi i år bliver “hjemme” – og gør noget helt særligt sammen. Vi får besøg af et lokalt rockband, der kommer og fyrer den af, og så skal vi mæske os i grillmad, stenovnspizza, islagkage og nyde, at det er sommer.

Onsdag siger vi velkommen til Tatjana, der kommer i praktik frem til fredag. Der er vanen tro Husmøder lige efter morgenmaden, og til Himmel og Hav vil der være information om vores fællestur i uge 34, der i år går til Remmerstrandlejren. Vi vil snakke lidt om, hvordan det er at være på tur med Troldkær. Hvad man kan lave af aktiviteter? Hvad der skal pakkes? Der vil være masser af muligheder for at stille spørgsmål.

Torsdag sender vi værkstederne på tur i små hold. Køkkenet tager hjem til Helle. Skov og Byg tager på kanotur på Jels søerne. Jels Voldsted flyver til Little San Francisco (Middelfart) og vi ønsker Jer allesammen en dejlig dag.

Fredag efter et meget kort personalemøde, mødes man på værkstederne ved 09:00 tiden og runder af. Der vil traditionen tro være en dejlig mokost kl. 11:00, inden Charles holder sin tale til nationen og minder om vigtigheden i at passe på og beskytte sig selv. Herefter giver vi albue og luftkram – og ønsker alle en dejlig ferie.

Således igennem endnu en uge – slutter vi af med en lille samtale imellem to kollegaer: “Hvorfor fik du sådan en syngende lussing af vores nye kvindelige kollega?” “Det gjorde jeg, fordi jeg spurgte hende: Sluger du eller spytter du ud? Det syntes jeg, var et relevant spørgsmål, når vi nu arbejder som vinsmagere!”

Vi ønsker alle en sund og god arbejdsuge

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk