• 74 55 11 66

Uge 27

Så er det uigenkaldeligt – uge 27 står for døren og med den, er der lagt op til en neddrosling af aktiviteterne ude på værkstederne. Det bliver en uge med hygge aktiviteter, pulled pork med fitter, sværdslag, drama, leg, udflugter, mokost og på gensynskram.

Mandag bliver der taget hul på oprydning og rengøring ude på værkstederne, der har været flittigt brugt henover foråret. Vi siger velkommen til Tønder Kommune, og over middag mødes kuratorer og værkstedsledere til en elevgennemgang.

Tirsdag sender vi Byens Bedste Fabrik til Silkeborg – de skal sgu på tur! Hjemme på skolen siger vi velkommen til UU fra Kolding, der kommer forbi til en rundvisning. Velkommen siger vi også til vores socialrådgiverstuderende Katrines vejleder. Kl. 12:00 siger vi til gengæld farvel og pøj pøj, når vi tager afsked med Nicki, der har afsluttet sin STU – æ knokkel pokkel mand flytter hjem! Tirsdag aften er flyttet til onsdag.

Onsdag efter husmøderne er der til Himmel og Hav vandsport og leg på Voldstedet. Alt der kan flyde og sejle bliver smidt i baljen – og så er det: 1-2-3…HYG! Kl. 18:00 mødes vi i vores nyopførte bål hus og spiser de efterhånden legendariske pulledpork port burgere med fitter. Bagefter ruller vi i fælles flok mod Jels, med bilerne pakket med saft, kaffe og kage og skal se årets Vikingespil: ”Ringguldet” – der er nummer 43 i rækken.

Torsdag siger vi velkommen til Jonas. Vi sender Skov og Byg på skovtur og Køkken værkstedet tager på tur ude på landet. Voldstedet skal også på tur til Kvie sø, hvor de skal besøge pandekage huset og måske finde inspiration til deres køkken. Metal drengene har lovet at de vil lave mad til de hjemmeblivende. Ude på Fabrikken er der sommerafslutning, hvor der skal grilles og siges farvel til Christian, Anders og Anes. Metal holder klubaften efter aftensmaden – så kom og vær med en sidste gang før ferien.

Fredag holder personalet møde fra 08:00-09:00. Herefter mødes elever og værkstedsledere ude på værkstederne. Så kan den næsten heller ikke trækkes længere, når vi kl. 11:00 byder på en lækker mokost, og Charles holder tale for elever og personaler. Vi krammer af og ønsker hinanden en god ferie, og herefter bliver der stille ude på skolen – meget stille endda.

I weekenden afholdes der søndag mc- og veteranbilstræf på Jels Voldsted fra kl. 12:00-16:00.

Lidt ferie kæk i den sidste uge før ferien – kommer her et par ord om størrelser: Den der siger, at det ikke er størrelsen det kommer an på, har tydeligvis aldrig fået et lille glas vin.

Vi ønsker alle en dejlig arbejdsuge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk