• 74 55 11 66

Uge 22

Uge 22

Er der nogen, der siger, at det snart er sommer i Danmark? Yes… det er der. Maj måned lakker nemlig mod enden, og med udgangen af denne uge siger vi farvel til foråret og velkommen til tre måneder i sommerens tegn. Et underligt forår – som allerede har skrevet sig ind i verdenshistorien, genvækket samfundssindet og styrket fællesskaberne. I sidste uge fik vi startet stille og roligt op med den praktiske undervisning og smagt på en hverdag, vi for en tid må vænne os til, ser anderledes ud. Alle gør sig umage hvilket det er det bedste udgangspunkt, for at det nok skal gå det hele. Metaldrengene har gang i produktionen af bålkomfurer og en kæmpegrill – og på den anden side af gården fortsætter de byggeriet af udvidelsen af maskinhuset på Skov og Byg med brædder levereret af Byen Bedste Fabrik. På Jels Voldsted starter de et nyt cateringservice op – og leverer håndmadder til det hårdtarbejdende folk inde på Byen Bedste Fabrik. Det bliver en god uge!

Mandag bliver der på værkstederne knoklet på med relationerne og med nærvær og opmærksomhed i arbejdet. Værkstedslederne holder møde og der er supervision med de Blå over middag. Til fyraften kommer smilende Charlotte igen forbi og svinger cardiopisken. Igen som sidste mandag er der mulighed for at smide et par Corona kilo og få et smil på læben. DET UDENDØRS OG DET SPORT!

Tirsdag siger vi velkommen til UU fra Vejen, der lægger vejen forbi til et besøg. På Jels Voldsted debuterer de med rullende og højtbelagt smørrebrød, der fragtes til Rødding. Bestyrelsen mødes og dagen/aftenen slutter af med generalforsamling, der afholdes på skolen.

Onsdag efter husmøderne bliver der LIVE-STREAMET fra Køkkenet. Hvad er nu det for noget? Tja… det finder du ud af, hvis du logger på Facebook ved 09:50 tiden. De andre værksteder holder åbnet for deres elever, så der kan bygges bro imellem fritid og arbejdstid.

Torsdag foregår igen ude på landsdelens lækreste og bedste værksteder, hvor der gøres nødvendige erfaringer og skabes nye indsigter. Arbeit Arbeit Arbeit!

Fredag holder personalet afstandsmøde på Jels Voldsted, og efter formiddagskaffen er der tilbud om Krop og Luft, hvor der tilbydes aktiviteter i små hold, der præsenteres mandag formiddag til kalendergennemgang.

Godt i gang og med en masse Corona-tid i bagagen, er det dejligt at kunne træde i takt med kollegaer og venner igen. Dalai Lama har engang sagt følgende: ”Når du taler, repeterer du blot det du allerede ved. Men hvis du lytter, lærer du måske noget nyt.” Tænk lige lidt over det – næste gang du mødes med andre.

Vi ønsker alle en dejlig og sund arbejdsuge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk