• 74 55 11 66

Uge 21

Sikken fest vi har haft… Eller fest har det måske ikke just været! Samfundet er dog på vej tilbage i en form, der vækker genklang, vante rytmer og gang i hjulene på den store tegning. Når vi zoomer ind på vores matrikel, har tiden siden Mette Frederiksen lukkede skolen ned, været enormt lærerig og spændende for os. På trods af talrige begrænsninger og med en lille klump af frygt i maven. På trods af alt det kaos der umiddelbart blev affødt af Covid-19’s indtog i kongeriget, hvor ingen havde retning og mange havde mening. På trods af nye anbefalede vaner og rutiner der skulle integreres – så vi kunne rette ind og udvise samfundssind – så har de kreative sluser åbnet helt nye tilgange til et afstandsfællesskab med NOSSER og nye måder at tænke LHS pædagogik. Vi er – på trods – dybt taknemmelige, og vi glæder os over endelig at kunne byde elever og personaler tilbage til hverdagen på Troldkær igen, hvor vores grundlag for at genoptage den praktiske undervisning er Sundhedsstyrelsens vejledninger om afstand, gruppestørrelser, hygiejne mv.

Vi har indført visse begrænsninger, der skal være med til fortsat at sikre, at vi kan være sammen og passe på os selv og hinanden. Alle måltiderne vil blive portions serveret og indtaget udendørs i vores bålhus, hvor vi også har sat tipien op. Værkstederne åbner med opmærksomhed på at vise hensyn jf. anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. Vi holder os i mindre forsamlinger, og ser på hinanden på afstand. Himmel og Hav vil frem til sommerferien foregå ude på værkstederne ligesom Krop og Luft om fredagen vil foregå i mindre grupper.

Vi genoptager desuden praksis af visitation og optag af nye elever, og vi siger faktisk allerede velkommen til den første praktikant mandag. Så kører bussen – vi holder afstand skulder ved skulder.

Mandag åbner alle værkstederne med et orienterende morgenmøde med info omkring de nye tider, rutiner og fortsat forsigtighed. Stille finder vi fodfæste i den virkelighed, vi alle er sat i. Vi siger velkommen til Nicklas, der skal i praktik på Metal. Kl. 15:30 er der mulighed for at få lidt smil på læberne, når Charlotte introducerer nye svedende aktiviteter til dem, der har mod på at smide et par Corona-kilo.

Tirsdag synger de og hejser flaget på Jels Voldsted. Det gør de, fordi caféen igen holder åben fra kl. 10:00-14:30. Den fremstår i en særdeles stærk form efter en flot flot overhaling med ny slebne gulve og nymalede paneler mv. Tirsdag aften udgår.

Onsdag genoptager vi desuden husmøderne kl. 08:00. Vi siger på gensyn til middag, og sender hinanden på en miniferie, da torsdag er Kristi Himmelfarts dag og fredag er ITL-dag.

På den måde bliver genoptagelsen af STU’en en stille og blid opstart – og så er vi klar til at give den mere gas i uge 22.

På trods af en forandret verden, er hemmeligheden ved at være glad og tilfreds, at acceptere hvor du befinder dig i livet, og få det bedste ud af din dag.

Vi ønsker alle en dejlig og sund uge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk