• 74 55 11 66

Uge 2

Godt nytår! 2020 er begyndt – og et helt nyt årti, med mulighed for at skrive bæredygtige, meningsgivende og gode historier, venter på at blive taget op og delt med omverdenen.

Velkommen tilbage til elever og personaler og velkommen til årets første arbejdsuge på Troldkær – en uge hvor vi starter stille op og tager godt imod nye som gamle elever, og en uge hvor Karsten Pedel bygger op i luften på det ny støbte fundament hos Skov og Byg, hvor der engang kommer til at stå et nyt kontor og værksted.

Mandag møder medarbejdere ind kl. 07:30 og gør klar til, at vi kan tage imod eleverne, der vælter ind med smil og glade øjne, når der serveres rundstykker og kalendergennemgang kl. 09:00. Vi siger desuden velkommen til Rasmus og Jonas, der begge to starter som elever på Troldkær.

Tirsdag bliver en dag, hvor vi ude på værkstederne genfinder arbejdsrytmen og falder ind i rutinerne. Tirsdag bliver en stille dag. Vi mødes til tirsdag aften allerede kl. 17:00, når vi inviterer til fælles spisning og ønsker hinanden velkommen tilbage!

Onsdag efter husmøderne kaster vi til Himmel og Have et emne op, der hedder: ”Nyt år – nye udfordringer – nye mål! Hvad byder 2020 på her på Troldkær, i vores lille land og ude i den store verden?” Vi siger desuden velkommen til Middelfart Kommune, der kommer forbi til møde.

Torsdag siger vi velkommen til Arbejdstilsynet og til Aabenraa Kommune. Livet og arbejdet fortsætter ude på værkstederne kun afbrudt af gode pauser med god mad og frisk kaffe. Carsten og Carsten er klar på Metal efter aftensmaden, og byder indenfor til årtiets første klubaften.

Fredag efter formiddagskaffen er der langt om længe igen mulighed for at få svedt noget af al overskudsfedtet ud af kroppen, når vi siger, nu er der Krop og Luft. Det foregår i Rødding Centret. Vi sender Lene til Ølgod Efterskole, hvor hun skal fortælle om livet og mulighederne på Troldkær – god tur!

Der er ingen aktiviteter i weekenden – og så er vi faktisk allerede kommet igennem den allerførste arbejdsuge – der hedder uge 2.

Og lad os så lige slutte denne uge af med et statement, der åbner døre for hver og en af os: ”Kære Fortid, tak for alle minderne. Dem er jeg taknemlig for. Kære Fremtid – JEG ER KLAR!”

Vi ønsker alle en dejlig arbejdsuge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk