• 74 55 11 66

Uge 19

I sidste uge afholdt vi første 1.maj arrangement på Troldkær i skolens historie. Det gjorde vi, da det arrangement vi oprindelig skulle have været til, var flyttet til en anden by. Og hold nu op en dag vi fik. På trods af koldt vejr og megen vind – lykkedes det at skabe en varm stemning, med fællesskab, bål i vores bålkugle, sange, taler og selvfølgelig grillpølser og øl. Uge 19 bliver en uge med fokus på det alt det gode og meningsgivende arbejde i et fællesskab, der udvides, og inkluderes med nye ansigter.

Mandag siger vi velkommen til 4 nye ansigter. Philip, Dennis & Rene 3 skal alle 3 starte på Metal, og Markus der starter på Skov og Byg. Mandag er i øvrigt en en dag med gang i maskinerne og i relationerne – det er en hel dag med håndens arbejde.

Tirsdag er en helt almindelig dag ude på værkstederne. Der er tilbud om NADA og tal og bogstaver i 31 over middag. Vi får besøg af Esbjerg og Vejen. På Jels Voldsted kommer der 10-12 personer kommer fra Favrdal Skolen i Haderslev på besøg. Velkommen hvem I end er! Mikkel fra Middelfart kommer på besøg, og skal se vores tilbud. Velkommen til.

Tirsdagsaften står Anette for. Der kommer nærmere info om tidspunkt og aktivitet ud til kalendergennemgangen på mandag.

Onsdag hilser vi Vejen og Horsens Kommuner velkommen. Efter husmøderne er der til Himmel og Hav lagt op til et besøg af vores forsikringsmand Peter, som vil fortælle om forsikringer, og om hvordan de unge er forsikret på skolen, og komme ind på anbefalinger på hvilke forsikringer, der er gode at have, når man bor i egen bolig. Der er krea og NADA sammen med Lotte over middag.

Torsdag siger vi velkommen til Kristian, der starter på Fabrikken. Velkommen siger vi også til Vejen og Skanderborg Kommuner. Efter formiddagskaffen sender vi Katrine og elever til ride undervisning – ud at stimulere balancen! Torsdag aften venter de to herrer Carsten og Carsten på Metal efter aftensmaden.

Fredag efter formiddagskaffen venter Krop og Luft med om kold dukkert søen og med mulighed for varme i saunaen ved Jels Søbad. For andre er der mulighed for at komme på græs og spille golf eller fodbold, og endelig er der mulighed for en gåtur rundt om søen.

I weekenden afvikles der søndag årets 2. veteranbil- og Mc træf på Jels Voldsted fra 12:00-16:00. Søndag er også mors dag – husk det. For at hylde alle mødrene i verden – kommer her nogle søde ord om verdens vigtigste embede: “Intet er helt væk, før mor ikke kan finde det.”

Vi ønsker alle en dejlig arbejdsuge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk