• 74 55 11 66

Uge 14

Vi ser nu ind i en uge, der kraftigt læner sig op ad en forestående påskeferie. Inden vi kommer dertil, er der igen opgaver der skal løses, planlægning der skal laves, relationer der skal plejes og grænser og udviklingszoner der skal identificeres. Sådan er det med præmissen i den evige forberedelse. En præmis vi som mennesker er underlagt, når vi på vej igennem livet altid er på vej – og aldrig helt når i mål, når nye udfordringer opstår på vores vej. I den kommende uge er vi at finde på Uddannelsesmessen for unge med særlige behov i Køge, hvor vi glæder os til at fortælle om vores praktisk orienterede og erhvervsrettede STU på Troldkær. Metal skal på virksomhedsbesøg på Fyn hos en af deres kunder, de blandt andet producerer bæltestativer til. Det er også ugen, hvor vi skal sige farvel til Robert, der efter endt STU igen flytter hjem til Esbjerg. Velkommen til en ny uge på Troldkær.dk

Mandag siger vi velkommen til Amalie, der kommer forbi og skal se og høre om vores STU. Kitte har supervision med De Blå efter formiddagskaffen i vores musiklokale. Undervisningen på værkstedet pågår, og ud på eftermiddagen er der møde i værkstedsledergruppen. Tirsdag byder vi Haderslev Kommune velkommen. Personalet holder til fyraften p-møde på Jels Voldsted, og derfor udgår tirsdag aften. Onsdag efter husmøderne siger vi velkommen til Sønderborg og Varde  Kommuner. Til Himmel og Hav venter en sjov og anderledes oplevelse. Lars har planlagt en oplevelsesrundtur rundt om Jels Midtsø, hvor der venter opgaver af forskellig slags. Ord som drop off og vekselstation indgår som en del af aktiviteten. Derudover er der lagt op til en velsmagende påskeharejagt! Dorthe tilbyder NADA i 32 ud på eftermiddagen.

Torsdag sender vi Steen og Claus på Uddannelsesmesse i Køge. Det hele foregår i Spar Nord Arena, hvor de sammen med 34 andre stande i tidsrummet 09:00-16:00 vil være til rådighed for en snak og en snack! Vi sender Helle til Brugsen i Jels, hvor der er praktikopfølgning på Sia. Endelig byder Carsten og Carsten ind til et par timers kreativt og socialt samvær på Metal. Fredag efter værkstederne og formiddagskaffen er der afgang til Krop og Luft. Tilbuddene er Bold i Rødding. Vand i Vejen. Golf i Jels og hest på ryg. Jels Voldsted holder søndag cafeen åben fra 12:00-16:00 og byder ind til deres populære kaffe/kage bord til skovens gæster.

Således igennem ugen sluttes af med nogle ord om det at være på vej: BARE FORDI MIN VEJ I LIVET ER ANDERLEDES END DIN, BETYDER DET IKKE, AT JEG ER GÅET FORKERT!

Vi ønsker alle en sund og dejlig arbejdsuge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk