• 74 55 11 66

Uge 14

Uge 14 er første uge med sommertid i 2019, og så er det desuden starten på april og aprils nar. Mine damer og herrer, det er tid til at komme med bud på, hvornår bøgen springer ud. Er der nogen, der tør sætte en dato? Herfra lyder buddet d. 17.04.2019. Sidste uge afholdt vi translokation for Jessica og Nicki. Det var en intim og fin stund med taler, gæster, dejlig mad og god stemning hjemme i vores egen spisesal. I indeværende uge rykker vi igen sammen på kryds af værkstederne, når Jels Voldsted skal overpøses med varme hænder og affaldsposer. Skov og Byg arbejder i denne uge på udebane, hvor de har gang i et projekt i børnehaven i Jels.

Mandag lægger vi ud med at sige velkommen til Christian fra Billund, der begynder på Skov og Byg. Velkommen siger vi også til Rene og Dennis fra Sønderborg, der skal være her i praktik på Metal. Sørme om vi ikke også siger velkommen til Sønderborg Kommune, der kommer forbi til opfølgningsmøder. Køkkenet har lovet en generalprøve i vores nye bålhus til middag – DET BLIVER FANDME HYGGELIGT! Over middag er der supervision med de Blå på Jels Voldsted. Ankerkvinden er som altid Kitte. Endelig holder værkstedslederne møde over middag – og hiver LHS pædagogikken op til eftersyn.

Tirsdag kommer Malene på besøg, og skal se vores sted. Velkommen til dig. På Jels Voldsted er der Kineserdag, og det betyder at værkstederne stiller med elever og værkstedsledere – nu skal der luftes ud, hakkes ukrudt, vaskes vinduer og i det hele taget få stedet til at se lækkert ud indbydende ud, når sæsonen skydes i gang. Der er tilbud om NADA og boglig undervisning med Lotte over middag i 31. Personalet holder P-møde, og der er derfor ingen tirsdag aften.

Onsdag efter husmøderne kalder ”Himmel og Hav” under overskriften – ”Frisk luft og bortløbne påskeharer.” Det bliver en fest – kom og vær med. Vi siger også velkommen til Horsens Kommune, der lægger vejen forbi til et møde. Over middag er Lotte atter klar med et par timers kreativt værksted og NADA.

Torsdag er Kommune dag på Troldkær, når vi siger velkommen til Esbjerg, Vejen og Sønderborg Kommuner. Hjertelig velkommen. Katrine har sporet støvlerne efter formiddagskaffen, når der er ride undervisning. Torsdag aften står Carsten og Carsten klar med åben port på Metal fra kl. 18:30.

Fredag efter formiddagskaffen er der igen ”Krop og Luft” i Rødding Hallen. Vand, bold og gåtur – du vælger selv.

I weekenden afholder vi på Jels Voldsted et bryllup med 70 gæster. Sæsonen er så småt startet, og vi glæder os over igen at kunne servicere skovens mange gæster.

Således igennem ugen – hyldes sommertiden med følgende anekdote: Sommertid og vintertid blev forklaret til den gamle indianer, hvorefter han svarede: ”Kun en hvid mand ville klippe 30 cm. af et tæppe, sy det fast på den modsatte side, og så påstå at tæppet er blevet længere!”

Vi ønsker alle en dejlig arbejdsuge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk