• 74 55 11 66

Uge 12

Sådan helt formelt går vi nu ind i en uge, hvor tiden er til, at vi sætter vores havemøbler frem igen. Det betyder – at også tiden natten mellem lørdag og søndag sættes en time frem, og der fløjtes ind til sommertid. Rytmer. Årets rytmer. Livets rytmer. Troldkærs rytmer. I uge 12 afholdes der generalforsamling og bestyrelsesmøde på skolen. Drengene på Skov og Byg er også vågnet op, for i fælles flok at begive sig ud i verden og gøre det, de holder så meget af; nemlig at bygge. Den næste periode er de at finde i Egtved, hvor de har fået til opgave at bygge et bålhus på 6 meter i diameter. Metal holdet har snuset nye opgaver op, som de skal ud og se på, når de tager på virksomhedsbesøg. Det er noget med tilbehør til kraner. Det får vi helt sikkert mere at vide om, når tiden er til det! Følg med på Troldkær.dk og velkommen til en ny uge i vores verden.

Mandag siger vi velkommen til Daniel, der skal i praktik på Skov og Byg. Velkommen siger vi også til Aabenraa Kommune, der kommer forbi til møde. Endelig krydser vi fingre for vores studerende Mette, der skal forsvare sin opgave på UC Syd Campus Esbjerg mandag formiddag. Resten af dagen foregår med praktisk undervisning ude på vores værksteder. Tirsdag byder vi Middelfart Kommune velkommen. Velkommen også til Troldkærs lokalforening samt bestyrelse der træder sammen henholdsvis kl.16:00 og 16:30, når der afvikles generalforsamling og bestyrelsesmøde. Tirsdag aften er der fællesspisning kl. 17:30. Såfremt vejret er med os, søger vi ud i vores bålhus og nyder et par timer sammen.

Onsdag efter husmøder og formiddagskaffen, har Asbjørn taget stafetten til Himmel og Hav. Indholdet bliver præsenteret mandag til formiddagskaffen. Til middag har fødselaren Marcus ønsket Pasta Carbonára. Velbekomme! Dorthe tilbyder kl. 16:00 NADA i 32. Torsdag byder vi Vejen Kommune velkommen. Vi sender Kitte ud af huset hele dagen. Torsdag aften åbnes portene på Metal efter aftensmaden, hvor der igen er tilbud om et par timers hyggeligt samvær. Fredag mødes personalet til p-møde på Byens Bedste Fabrik, og eleverne er på skolen ude på værkstederne. Krop og Luft foregår efter formiddagskaffen med bold i Rødding hallen, med vand i Vejen hallen og med ridning i Revsø! Så bliver fredag til lørdag – og lørdag starter 3 af vores elever på kørekort. Søndag (husk lige det med tiden) er der kaffe/kagebord på Jels Voldsted fra 12:00-15:30. Derudover er der guidet tur med foredrag om ”Istidspladserne ved Jelssøerne” med Jørgen Holm. Foredraget sluttes af med kaffe og kage på Jels Voldsted.

Således igennem ugen nogle vise ord om tiden: Sommer- og vintertid blev forklaret til en indianer, hvorefter han svarede: Kun en hvid mand ville klippe 30cm af et tæppe, sy det fast på den modsatte side, og så påstå at tæppet er blevet længere!

Vi ønsker alle en sund og dejlig arbejdsuge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk