• 74 55 11 66

“Voldstedets pakkeri”

“Voldstedets pakkeri” er godkendt som fødevareproducerende virksomhed, og ligger som en lille afdeling på Jels Voldsted, hvor vi i samarbejde med Aarstiderne, skræller og vakuumpakker ingefær, der videredistribueres til restauranter rundt om i Danmark. Der forarbejdes helt op til 30 kg hver uge. Rammerne udgør lokaler, der, i samarbejde med Fødevarestyrelsen, er nyistandsatte efter alle kunstens regler.

Det er ret specielt at have et værksted – der skal levere 52 uger om året. Men ingefæren må ud – i både sne og slud – så det kommer den selvfølgelig. Samarbejdet med Aarstiderne begyndte for 5 år siden, hvor vi plantede majs og knækkede hvidløg – da deres marker lå fysisk i Gram tæt på Troldkær. Vi blev så glade for hinanden, at det endte med at vi tog op til dem, og lavede wokmad til deres personalefest og til det store årlige høstmarked – hermed blev vores “venskab” beseglet. Vi laver stadig mad, og vi nyder virkelig at komme på besøg hos Aarstiderne.

Vores mål med “Voldstedets pakkeri” er at skabe fleksjoblignende ansættelser og liv på Jels Voldsted – også når der er stille tider udenfor sæsonen. Vi vil også gerne være med til at skabe et værdigt arbejdsfællesskab for mennesker, der har været igennem en personlig rutchetur og står tilbage med en arbejdsevne der gør, at de kan bidrage til fællesskabet med få timers meningsgivende arbejde. I fremtiden drømmer vi om at udvide opgaverne med andre fødevarer – for at skabe nye muligheder.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk