• 74 55 11 66

Ugen der kommer – uge 32

Sommerferien nærmer sig sin afslutning, og opstarten på Troldkær venter lige om hjørnet. I den kommende uge ser vi frem til et glædeligt gensyn med både nuværende og nye elever, og ønsker at alle lander godt, og får en behagelig opstart.

Mandag den 4. august mødes personalet og gør klar til opstart for alle tirsdag.

Tirsdag den 5. august mødes vi alle i spisesalen kl. 9.00, hvor der vil være rundstykker, velkomst og en kort gennemgang af ugen.

Herefter samles vi i mindre grupper på de enkelte værksteder, hvor ferien, dagsformen og ugens indhold på værkstedet kan vendes.

Tirsdagsaften afholdes på Torvet eller i spisesalen, hvor der kan udvikles idéer til flere fællesskabende oplevelser de kommende tirsdage i sensommeren og efteråret.

Onsdag den 6. august

Onsdag starter med hus- og trivselsmøder for alle elever kl. 8.00. For de elever der bor på Troldkær vil møderne finde sted i boligerne eller botilbudene, mens dagelever mødes i mødelokalet.

Efter formiddagskaffen mødes vi til Himmel og Hav, hvor vi i første halvdel vil vende hverdag og værdier på Troldkær. I anden halvdel vil vi tage hul på forberedelserne til den årlige sensommertur i uge 34, hvor vi rejsen til lands og til vands vil bringe os til Møgelø – en enestående ø i Søhøjlandet. De nysgerrige kan se mere på følgende link:

https://www.moegeloe.dk/mere-om/mogelo

Onsdag efter frokost vil der normalt være mulighed for at tage med på handletur og tilbud om Nada og/eller massage.

Torsdag den 7. august foregår på værkstederne. I caféen på Jels Voldsted har de første gæster allerede meldt deres ankomst til frokost, kaffe og kage.

Torsdag aften er Carsten og Carsten tilbage og byder atter velkommen til en omgang “Torsdagsaften” på og omkring metalværkstedet.

Fredag den 8. august starter med opgaver på værkstederne efterfulgt af en omgang Krop og Luft, hvor tilbudene er fitness, svømmehal og gåtur.

Efter frokost kan vi takke hinanden for en fyldig opstartsuge og ønske en rigtig god weekend.

På Voldstedet afholdes der i øvrigt et stort sommerbryllup lørdag den 9. august, hvor personale og elever gør sig umage med at skabe de smukkeste rammer for festen.

Rigtig god uge til alle☀️

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk