• 74 55 11 66

Ugen der kommer – uge 24

Efter Grundlovsdag, weekend og Pinse er vi på Troldkær klar til opstart tirsdag morgen til morgenmad fra kl. 07.30. Efter morgenteen, kaffen og de blødkogte æg er der samling i de mindre fællesskaber på værkstederne, hvor der tjekkes ind og hvor arbejdsdagen gennemgåes. Til kalendergennemgangen senere bliver vi alle klogere på værkstedernes planer og ugens indhold.

Tirsdag (den 10. juni) får vi besøg af en ny elev fra Åbenrå.

På vegne af Troldkær deltager Kenn i en 100 års fødselsdag på Ehlershjemmet i Haderslev. Sidst på eftermiddagen er der bestyrelsesmøde på Troldkær.

Til Tirsdagsaften inviteres der til is- og badetur, og vi krydser fingre for et fint vejr til begivenheden. Mere om tidspunkt for afgang til kalendergennemgang.

Onsdag den 11. juni indledes med hus- og trivselsmøder i en lidt kortere variant. Kl. 9.00 er der formiddagskaffe og kl. 9.30 er der afgang til Streetdome i Haderslev.

Ved ankomst til Streetdome kl. 10 er der en kort fortælling om stedet og introduktion til skateboard og klatring ved stedets dygtige instruktører. Ca. 11.30 kører vi retur til Troldkær.

Efter frokost er der mulighed for handletur og tilbud om NADA.

Torsdag den 12. juni sender vi Claus afsted på besøg hos en tidligere elev, der for nyligt har fejret et flot jubilæum.

På de enkelte værksteder vil det summe af energi, og til de elever der har tid, lyst og lejlighed er metalværkstedet åbnet til en ventet omgang Torsdagsaften.

Fredag den 13. juni afslutter vi ugen med arbejde på værkstederne og et aktivt tilbud i form at svømning, fitness eller en frisk gåtur.

Rigtig god uge til alle☀️

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk