Mandag den 28. april tager vi hul på en hel ny uge, og vi kan glæde os over lyse dage og en vejrudsigt der melder om flot forårsvejr. Skov, Byg og Landbrug er et af de værksteder, der måske glæder sig lidt ekstra over vejret til de udendørs projekter. Her tager elever og værkstedsledere også godt imod en ung der starter i en uges praktik.
På Troldkær får vi besøg af en jobkonsulent fra Jobcentret i Vejen, der kommer rundt og oplever skolens værksteder.
Tirsdag den 29. april bliver en dag hvor værkstederne kører derudaf samtidig med, at der vil være flere besøg fra hhv. Varde, Vejen og Middelfart. Personalet holder fyraftensmøde på Jels Voldsted og af denne grund foregår tirsdag aften på egen hånd.
Onsdag den 30. april starter med hus- og trivselsmøder og efterfølges af Himmel og Hav der foregår på værkstederne.
Efter frokost er der mulighed for at komme på handletur, og der er tilbud om NADA.
Torsdag den 1. maj er en normal arbejdsdag, hvor arbejdet og undervisningen foregår på værkstederne. Vi får besøg af en ung der ønsker at se værkstederne og høre om muligheden for at starte i STU på Troldkær.
Torsdag aften byder på en velkendt begivenhed til glæde for rigtig mange elever og hvem der nu kommer forbi til et godt grin eller et kreativt projekt på metalværkstedet.
Fredag den 2. maj er der personalemøde og opgaver på værkstederne efterfulgt af udendørs boldspil, gåtur, svømning og fitness.
Søndag den 4. maj afholdes der konfirmation på Jels Voldsted og her er værkstedets dygtige elever med til at skabe rammerne for en dejlig begivenhed.
Rigtig god forårsuge til alle☀️