• 74 55 11 66

Ugen der kommer på Troldkær – uge 4

Vi glæder os til en uge, der byder på oplevelser og gode grin i Røddingcenteret mandag, hvorefter rammerne igen bliver kendte resten af ugen. I dagtimerne gør vi os umage med at skabe et relevant indhold på værkstederne, så alle får udviklende og meningsfyldte opgaver. I tillæg kan man som elev deltage og gribe ud efter de “guldkorn” der ligger i at være sammen med andre og gøre ting sammmen – til eksempelvis: Tirsdagsaften, fitnesstur onsdag og Torsdagsaften.

Mandag den 23. januar holder personalet møde hele dagen og derfor har vi allieret os med verdens bedste team til være sammen med vores elever. Grete, Peter og Henrik har lavet et flot program med forskellige aktiviteter i og omkring Røddingcenteret. Nogle skal i svømmehal, mens andre spiller bowling eller holder vejret og hånden rolig til skydning. Efter frokost er alle inviteret i biografen og her vises den roste film om Flemming “Bamse” Jørgensen.

Tirsdag forgår igen i vante rammer på Troldkærskolen, Fabrikken og Jels Voldsted. Hvert enkelt værksted har gang i gode, udviklende og udfordrende opgaver for alle.
Vi får denne dag besøg fra Vejen kommune til elevopfølgning.
Tirsdagsaften er der mulighed for at hoppe med på en tur til Jump- it i Kolding, og der er afgang kl. 18.00 fra skolen.

Onsdag efter husmøderne foregår Himmel og Hav på værkstederne.
Der er elevmøde hos en udeboende elev i Kolding og personalet holder møde over middag.
Onsdag eftermiddag vil der være mulighed for at komme med på handletur og måske arrangeres der en tur til fitness for de friske.

Torsdag holdes moralen høj og tempoet passende på alle værkstederne. Vi får besøg fra Åbenrå kommune og et ungt menneske fra Middelfart kommune, der ønsker at se mulighederne på Troldkær. Helle og Tina tager til Sønderborg for at besøge Sia og Dennis.
Torsdag aften er Karsten og Karsten klar til at hjælpe og vejlede med mulige praktiske og/eller kreative projekter. Alle er velkomne til at komme forbi og kigge, hænge ud, hygge eller bare være.

Fredag rundes ugen af med et kropsligt tilbud i form af en tur i fitness eller svømmehal.

Vi håber på en rigtig god og indholdsrig uge til alle.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk