• 74 55 11 66

Uge 9

At bygge noget op. Sådan kunne overskriften for dette ugebrev passende lyde. Hvad vil det egentlig sige at bygge noget op? På sproget.dk findes der forskellige definitioner af ordet, og samler man dem, kan der vel siges, at vi konstruerer noget del for del – ved at vi skaber og udvikler lidt efter lidt, sådan at noget gradvist bliver større! Helt overordnet gælder denne definition for vores kerneydelse omkring arbejdet med de skønne og smukke unge mennesker, der er i færd med et forløb hos os. Zoomer vi ind, på det vi er optagede af lige her og nu, er det årets studietur til Norge, fællesskabet er ved at bygge op. Opbygningen indebærer alt fra det praktiske omkring planlægningen, til at tale om den klidren i maven nogle har og gensynsglæden med Norges sne for andre. Yderligere har der været træningen af balancen, udfordringen af modet mv. – der de sidste mange uger har været en del af den opbyggende forberedelse. Nu er vi snart klar. Bare en uge mere med praktisk undervisning i verdens bedste STU, og så pakker vi ellers bussen og kører mod Nord! Velkommen til uge 9 på Troldkaer.dk

Mandag går drengene på Skov og Byg i gang med et renoveringsprojekt af bænkene inde i Jels Børnehave. På Jels Voldsted går de i gang med forberedelsen til weekendens kobberbryllup. Metal drengene leger for tiden med pap. Den er god nok, de skærer mellemlæg, som det hedder. Måske kommer der billeder op på Facebook, der viser hvad mellemlæg er for en størrelse! Køkken holdet bager, koger, steger og pakker til den forestående studietur til Norge. På Byens Bedste Fabrik skal de have pakket 46800 klodser, der skal sendes ud til et typehusfirma i Esbjerg. Med andre ord – katapulterer vi ugen. Vi siger endvidere mandag velkommen til Esbjerg Kommune og til Rejsby Europæiske Efterskole. Kitte afholder supervision med de Blå efter formiddagskaffen og over middag holder værkstedslederne møde.

Tirsdag byder vi Aabenraa, Vejen og Esbjerg Kommuner velkomne. En skattet medarbejder har bygget sin alder op til 72år, og mon ikke det betyder kage til eftermiddagskaffen? Tirsdag aften har Jakob sørget for en 5stjernet oplevelse når vi kl. 18:45 kører mod Vojens og skal besøge MM Skilte. Der vil være en helt unik mulighed for at kreere sit helt eget klistermærke og se virksomheden. Vi medbringer kage der bliver byttet til kaffe og saft. Onsdag efter husmøderne skal vi til Himmel og Hav have gang i de allersidste forberedelser til studieturen i spisesalen. Dem der bliver hjemme mødes med Lykke og Tina på Torvet. Dorthe tilbyder NADA kl. 16:00 i 32. Torsdag fortsætter den praktiske og nærværende undervisning ude på værkstederne. Porten til Metal åbner efter aftensmaden hvor Carsten og Carsten igen står klar til et par timers hygge. Fredag efter rengøring på værkstederne er der til Krop og Luft igen tilbud om boldspil eller vandleg.

I weekenden stepper holdet på Jels Voldsted lørdag op og leverer årets fest, når der afholdes kobberbryllup. Søndag nat/morgen skal bagagen til studieturen afleveres ved bussen fra kl. 03:30. Vi kører fra skolen kl. 04:00. Der er ingen fælles morgenmad denne morgen – det får vi senere. Hold øje med vores interne digitale opslagstavle omkring nærmere informationer.

Således igennem ugen slutter vi af med følgende ord om det at bygge sig op. Ordene kommer fra Robert Benchley, der er en amerikansk forfatter og humorist: ”Det tog mig femten år at opdage, at jeg ikke havde noget forfattertalent, men da var det for sent at holde op, for jeg var allerede berømt!” Sådan kan det gå…

Vi ønsker alle en sund og dejlig arbejdsuge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk