• 74 55 11 66

Uge 5

Øv… vi fik jo slet ikke den kulde og mængde sne, metrologerne ellers havde lagt op til! PYT! Der er heldigvis så meget andet godt at glæde os over. Den kommende uge sender vi blandt andet vores studerende Kim og Christina til eksamen – de er ret seje og hamrende dygtige, og så plejer de at gi’ en lille en efter veloverstået eksamen. Det er også ugen hvor Jels Voldsted afvikler et udsolgt arrangement fredag aften – det er sgu da for vildt! Vi er så klar – velkommen til uge 5.

Mandag siger vi velkommen til Jonas, der kommer, og skal se vores sted. Vi siger også velkommen til Varde Kommune, der kommer forbi til kaffe og møde. Kitte har supervision med de Blå på Jels Voldsted over middag. Mandag er desuden værkstedsdag – og der er nok at rive i – skulle vi hilse og sige.

Tirsdag sender vi Christina og Kim til eksamen – held og lykke til I to! Vi siger velkommen til Rene, der kommer på besøg, og skal se vores skole. Hos Hanne og Søren er der besøg af revisorerne tirsdag og onsdag – velkommen tal – nåå nej – velkommen til! Over middag er der tilbud om NADA og boglig undervisning i 31. Vi får desuden besøg af Team Opus og Psykiatrien fra Esbjerg, inden personalet kl. 15:30 går til personalemøde. Tirsdag aften udgår.

Onsdag efter husmøderne er der værksteder til Himmel og Hav. Vi får besøg af Nordfyns Kommune – velkommen til. Over middag er det igen et tilbud at komme i SKI god form sammen med Lars, eller udfolde de kreative sider sammen med Lotte.

Torsdag er der igen gang den praktiske undervisning ude på værkstederne. Katrine er klar med ride undervisning efter formiddagskaffen, og der er igen tilbud om at få NADA i 31. Carsten og Carsten åbner porten til en klubaften på Metal kl. 18:30.

Fredag efter formiddagskaffen er der Krop og Luft i Rødding Hallen – afgang 09:45. Vi tager desuden til Dybbel Efterskole, og fortæller om livet på Troldkær, og om de elementer der indgår i et STU forløb hos os. Fredag aften afvikles der i samarbejde imellem Jels og Skodborg  Jagtforening en ”Vildtaften” for 100 gæster i Glassalen. Vores brygmester – Tim Hyldal – præsenterer blandt andet tre øl til tre forretter.

Lørdag er vi at finde ved ”Vinterbade Festival” i Jels, hvor vi traditionen tro serverer suppe og djævleshots. Arrangementet finder sted ved Søbadet og afvikles i samarbejde med De Blå Istapper.

Så kom vi også igennem uge 5 – og tænk sig, om bare 14 dage hilser vi årets første ferie velkommen, når vinterferien banker på. Her kommer et par ord, om det at holde fri eller om ikke at være så aktiv: ”Bliver du aldrig træt af bare at gå rundt og lave ingenting de fleste dage?” – ”Jo – men så sætter jeg mig ned og hviler.”

Vi ønsker alle en god arbejdsuge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk