• 74 55 11 66

Uge 47

Tro det eller lad være – men lige om lidt er det allerede december måned. En måned vi på Troldkær elsker og har mange traditioner og skikke omkring. Vi glæder os. Allerede fra næste uge går Tina og Hanne i julemode, hvor de vil gøre klar til at få skolen pyntet flot op til jul. Det sørme – det sandt – december… Drengene på Skov og Byg har god gang i produktionen af plantekasserne – det er der rigtig god undervisning omkring og energi i. Helle og Tina tager på indkøbstur for at supplere køkkengrejet med nyt, og på deres værksted gøres der tanker omkring planlægningen af julemåneden. På Jels Voldsted ser de ind i en uge, hvor der blandt mange opgaver gøres klar til årets kunsthåndværker marked.Efter en spændende uge med demokratiske valg, konstitueringstovtrækninger og dramaer om diverse kæder ude i kommunerne, ser vi mandag frem til afgørelsen af vores egen interne valg. En samtale til Himmel og Hav i onsdags omkring 4 klassiske middagsretter udviklede sig til en diskussion med gode argumenter og efterfølgende uenighed om hvad Køkkenet skulle fremtrylle mandag til middag. Det hele endte ud i et valg om, hvad der skal på menuen mandag. Udfaldet blev million bøf med tilbehør. Det skal endvidere siges, at valgdeltagelsen lå på hele 100%. Til dem der ikke kan lide retten: LEV MED DET! Tirsdag ser vi frem til besøg fra Dybbøl Efterskole, der kommer forbi med en flok elever og skal rundt og udfordres og høre om vores værksteder. Vi får desuden besøg af Vejen Kommune. Til fyraften holder personalet møde på Jels Voldsted. Henning kalder til orden igen kl. 19:30, hvor der er tilbud om at være med, når Paintball De Lux kommer forbi med deres grej. Der er lagt op til en hæsblæsende aften, hvor der skal svinesvedes, voldgrines og adrenalinen fyre rundt i kroppen. Det bliver en sjov aften. Onsdag siger vi atter velkommen til Vejen Kommune. Himmel og Hav foregår som altid den sidste onsdag i måneden ude på værkstederne. Hvis du ligger inde med en eller måske to mejsekasser, så kom gerne forbi onsdag formiddag og få en kop kaffe og et stykke kage af Charles. Charles fejrer fødselsdag og ønsker sig udelukkende mejsekasser. Det er det – man giver til en mand, der har alt! Mejsekasser mine damer og herrer.Torsdag bliver en praktisk dag med god og nærværende undervisning ude på værkstederne. Efter aftensmaden holder Metal åbnet fra kl.18:30, når der er klubaften. Fredag mødes personalet på Byens Bedste Fabrik fra morgenstunden til personalemøde. Efter formiddagskaffen er der tilbud om Krop og Luft i form af fodbold eller svømning. I weekenden glæder de sig på Jels Voldsted til at byde lokale udstillere og gæster fra skoven velkommen til det utraditionelle traditionelle kunsthåndværker marked lørdag og søndag – begge dage fra kl. 10:00-16:00.  Husk der er gratis entre og mulighed for at købe gløgg og æbleskiver i caféen.Således igennem ugen husk så lige, at du lever ikke for at arbejde – men arbejder for at leve.Vi ønsker alle en sund og dejlig arbejdsuge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk