• 74 55 11 66

Uge 44

Så blev det sørme vintertid – og tiden stillet en time tilbage. Den mørke tid sætter for alvor ind, og dagene bliver uundgåeligt kortere og nok også koldere. Årets rytme har taget hul på den sidste etape, i en uge der hedder uge 44. På Troldkær vil der være fælles rejsning til metal drengene. Se det er en lummer måde at starte en ny uge på. Det der er i det, er at der skal rejses en værkstedskran på – og hold nu godt fast – 4 meter høj og med et udhæng på 3,65 meter.

Mandag lægger vi ud med at sende Mikkel og Anders på truckkursus på AMU center Kolding– held og lykke til jungs! Chris fra Østerbyskolen starter i en uges praktik på Skov og Byg. Velkommen til. Vi får også besøg af et forældrepar fra Aarhus, der kommer på besøg og ser vores sted, samt UU Esbjerg der også kommer på besøg. Velkommen til – kaffen er klar. Kitte har supervision med de Blå på Jels Voldsted over middag, hvor også værkstedslederne sætter sig sammen, og snakker pædagogik i en praktisk orienteret hverdag.

Tirsdag er en dag med fuld skrue på relationerne ude på værkstederne. Der er tilbud om NADA og boglig undervisning i 31 over middag. Cafeen på Jels Voldsted holder åbent fra kl. 10:00-14:30. Tirsdag aften udgår, da personalet holder P-møde.

Onsdag til husmøderne tager vi i fællesskab alt spindelvæv ned, da Halloween nu er slut. Hele skolen får en omgang med kost og spand, så der snart kan opstå ny magi i forbindelse med Tina og Hannes juleudsmykning. Der er værksteder til Himmel og Hav. Over middag kører Kim endnu engang til Haderslev Street Dome og Lotte sidder klar i 31 med de kreative kasser.

Torsdag siger vi velkommen til Søren og Nikolaj, der starter som dagelever på Metalværkstedet. Velkommen siger vi også til UU fra Kolding, der kommer på besøg med et ungt menneske, der skal snuse til vores sted. På Jels Voldsted er der gang i både selskab og cafe. Der afholdes 85 års fødselsdag med tre retter Troldkær mad, og cafeen holder åbent fra kl. 10:00-14:30. Efter formiddagskaffen er der ride undervisning sammen med Katrine. Der er ligeledes tilbud om NADA over middag i 31. Torsdag aften står C&C klar med smil og åbnet værksted fra 18:30-20:30.

Fredag byder Krop og Luft i Rødding Hallen på en svømmetur, en gåtur eller boldspil i hallen. Kom og vær med til nogle sjove timer! Der er afgang lige efter formiddagskaffen.

I weekenden sender vi søndag Lene og Steen til Klintebjerg Efterskole på Fyn. De er blevet inviteret derover for at deltage i en forældre/elevdag og fortælle om STU på Troldkær. God tur.

Så kom vi igennem ugen. Vi fik urene stillet tilbage, og igen ser vi med stor glæde frem til en dejlig uge. Skulle nogen få ondt i røven, så send dem en flot buket, og de siger helt sikkert tak for opmærksomheden! Der er så meget at være taknemlig over – og husk lige at: ”Taknemlighed er den hurtigste vej til godt humør!”

Vi ønsker alle en rigtig god arbejdsuge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk