• 74 55 11 66

Uge 37

Uge 37 begynder med mandag d. 10, hvilket er en rigtig fin dato at tage hul på en helt ny arbejdsuge – med nye opgaver der skal løses, nye oplevelser der skal fordøjes, lækker mad der skal indtages, rutiner der skal vedligeholdes og opøves samt rytmer der skal holdes. Det ser ud til at den flotte sensommer ikke helt slipper sit tag i kongeriget – hvorfor der er gode muligheder for at nyde fællesskabets magi under åben himmel. Velkommen sensommer – og velkommen uge 37.

Mandag siger vi velkommen til Winnie, der begynder i praktik på Køkkenværkstedet. Ovre på Metal bliver ventilationen gjort færdig i forbindelse med udvidelsen af værkstedet – der sker noget derovre, og det er virkelig dejligt at følge udviklingen i den proces! I 31 er der stormøde – hvor de pædagogiske linier bliver taget op til drøftelse og videre udvikling.

Tirsdag er en praktisk dag ude på værkstederne, hvor LHS pædagogikken bliver trukket ned i relationerne med nærvær, smil og sved – og måske lidt frustrationer – det skal der til engang imellem. Lotte sidder klar over middag med NADA og senere med boglig undervisning. Der er desuden møde med Skov og Naturstyrelsen og endelig er der sidst på eftermiddagen bestyrelsesmøde. Tirsdag aften byder Lone på en alternativ skattejagt. Hvad det er – afsløres kl. 18:30 i spisesalen. Vel mødt.

Onsdag efter husmøderne drager vi til Himmel og Hav til Skibelundteltet, der er et ottekantet mobilt billedværksted, der har været besøgt af 800 børn. Projektet ledes Sophus og Cecilie fra Vejen kunstmuseum. Derudover siger vi velkommen til Horsens og Vejen Kommuner, der kommer på besøg i forbindelse med møder. Efter middagsmaden sidder Kim klar med instrumenterne, når der er musikundervisning – og Lotte i 31 med kreativt værksted, til dem der kunne have til at være med.

Torsdag er igen en dag fuld af aktiviteter ude på vores værksteder. Vi får desuden besøg af Helena, der er socialrådgiver studerende fra Job- og Vækstcenteret i Middelfart Kommune. Velkommen. Katrine er klar til ride undervisning efter formiddagskaffen – for de elever der er tilmeldt. Torsdag aften byder Carsten og Carsten igen velkommen til en uforpligtende aften på Metal. Vel mødt – til Jer der kommer forbi!

Fredag efter formiddagskaffen er der atter tilbud om at få pulsen lidt op til Krop og Luft.

I weekenden afholdes der på lørdag et Rotary arrangement på Jels Voldsted. De fejrer deres 100 års jubilæum med besøg fra Skotland. Der kommer således 70 mand til en lækker brunch.

Efteråret har virkelig budt på en herlig indledning til den kommende mørketid. Der er så meget at glædes over. Erfaringsmæssigt ved vi, at det bliver koldere og mere ustadigt udenfor. Følgende ord kan bruges til at PYTTE, når det bliver lidt for vådt, trist og koldt. “Spild ikke tiden med at kikke efter blå himmel på grå dage. Se i stedet skønheden i skyerne!”

Rigtig god arbejdsuge til alle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk