• 74 55 11 66

Uge 35

Efter en helt forrygende tur til Bogensholm lejren på Djursland, er vi igen klar til at fylde fornyet energi i vores skole. Ugen kan ses i glimt på vores Facebook side – i form af de flotte og intense billeder som vores dygtige fotograf Danni har fanget. Vi byder uge 35 velkommen – en uge hvor vi siger farvel til en helt uovertruffen, varm og dejlig sommer, og en uge hvor vi tager godt imod efteråret, der som altid begynder med S – som i september.

Mandag er ITL dag – hvor der sikkert er kø ved vaskemaskinerne på Troldkær.

Tirsdag siger vi velkommen til Varde og Vejen Kommuner, der kommer forbi og afholder møde. Der er tilbud om NADA i 31 over middag, og så holder personalet P-møde på Jels Voldsted til fyraften. Derfor er der ingen tirsdag aften i denne uge.

Onsdag efter husmøderne er der Himmel og Hav. Indholdet vil blive offentliggjort til kalendergennemgangen tirsdag formiddag. Kim og Lotte står klar med deres aktiviteter over middag. Vel mødt.

Torsdag formiddag foregår igen ude på værkstederne, med meningsgivende og praktisk undervisning ude på værkstederne. Katrine er tovholder omkring ride undervisning efter formiddagskaffen. Vi får besøg af Psykinfo over middag. De kommer forbi, og holder et oplæg om angst. Vi glæder os til at være i stue med Jer. Torsdag aften siger Carsten og Carsten velkommen på Metal, hvor der er tilbud om at tilbringe et par timer i uforpligtende socialt fællesskab.

Fredag er der igen Krop og Luft på programmet. Tilbuddene bliver præsenteret på tirsdag til kalendergennemgangen. Der er absolut sved- og smilegaranti!

Lørdag står elever og personale klar til at afholde endnu et bryllup på Jels Voldsted. Rigtig god arbejdslyst til Jer – gi’ den gas!!!

Søndag drager en flok elever og personaler til Årstidernes årlige høstmarked. Vi står klar med wok/bålmad til nogle af 6000-8000 sultne gæster, der traditionen tro finder vej.

Med efterårets komme – bliver dagene igen kortere, og med færre lyse timer er der grobund for tænksomhed og eftertænksomhed. Peter Plys har sagt følgende ord, der er sjove at dvæle ved: ”Er du nogensinde stoppet op for at tænke, og glemt at starte igen?”

Med disse ord er der ikke andet tilbage end at ønske alle en dejlig arbejdsuge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk