• 74 55 11 66

Uge 3

Når du går ind ad døren på Troldkær, bliver du en del af et spændende, forskelligt og rummeligt STU-fællesskab. Hvad definerer så et fællesskab. Tjo, et bud kunne være, at et fællesskab er når flere personer er fælles om noget specielt, der giver dem identitet, tilhørsforhold og retning. I et fællesskab føler man sig måske endda inkluderet og værdifuld, hvilket kan øge glæden og lysten til at bidrage til at fællesskabet styrkes. Sådanne fællesskaber søger vi at skabe på Troldkær. De opstår dels i hverdagen ude på værkstederne, hvor det er arbejdsidentiteten der udforskes og udvikles – samt i fritiden hvor mindre grupper dyrker fællesskabets mangfoldigheder og lyksaligheder på godt og på ondt! Nogle gange sniger der sig måske en slange ind i paradiset, hvor fællesskabernes værdier og kulturer bliver udfordret eller angrebet – og så kan livet i sandhed mærkes, og man lærer – skulder ved skulder – at forsvare sine værdier og sortere unødig støj fra! Velkommen til en ny uge på Troldkær.dk

Vi lægger ud mandag med at byde Carlberg velkommen på Jels Voldsted, hvor en evaluering af tiltag samt arbejdsgange i køkkenet er på dagsordenen. Vi siger også velkommen til Rejsby Europæiske Efterskole, der kommer forbi til kaffe. Tirsdag byder vi Springbrættet, der er et uddannelsessted fra Nordjylland, velkommen. De kommer og skal høre om vores STU og vores LHS-pædagogik. Vi byder også velkommen til Aabenraa Kommune. Tirsdag aften stå den på mørkevandring. Det er ikke for sarte sjæle – og helt sikkert garant for nogle gode grin. Aftenen slutter med varm kakao et eller andet sted i nærområdet. Der er afgang kl. 19:30! Husk det varme tøj.

Onsdag efter husmøderne venter værkstederne til Himmel og Hav. Køkkenet og Jels Voldsted slår sig sammen om at nørde i at lave negerboller (ikke flødeboller), som vi andre kan se frem til at få smagsprøver af til middag, der bliver serveret fra grill af Metal drengene på Metal værkstedet. Skov og Byg holdet tager på tur til Øster Lindet Skov, hvor de skal ud at se på et helt særligt byggeri. Der er tilbud om NADA i 32 over middag. Det er Dorte, der er på stikkerne. Torsdag fortsætter den praktiske undervisning ude på værkstederne – og efter aftensmaden er der igen mulighed for et par timer i et dejligt og afslappet fællesskab på Metal. Fredag efter værkstederne er ryddet op og gjort rene, er der til Krop og Luft tilbud om vandleg og boldsport. Der er ingen aktiviteter i weekenden.

Således igennem ugen nogle ord om balance: Du behøver ikke altid at gøre ting færdig. Nogle gange er det helt perfekt og absolut nødvendigt bare at være sammen med andre – uden at skulle andet end bare at være!

Vi ønsker alle en sund og dejlig arbejdsuge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk