• 74 55 11 66

Uge 27

Så går vi ind i den sidste uge op til sommerferien. Det bliver en uge, hvor værkstederne stille og roligt lander og kommer ned i tempo. Det bliver en uge, hvor der ude på værkstederne er lagt op til ture ud af huset – ture hvor fællesskabet får lidt sommer energi med fede og sjove oplevelser. På Skov og Byg er de derudover ved at regne og tænke mål og tal omkring byggeriet for det kommende bål hus, de er bestilt til at lave. På Jels Voldsted bruges ugen på at rydde op og gøre rent, så det hele står blitz und blank til efter ferien. Også Køkken værkstedet sætter farten ned og indstiller sig på at få lukket ned inden fredag. På Byens Bedste Fabrik er der fortsat maskiner der er sultne, og arbejde der skal gøres. Metal værkstedet melder ligeledes klar – parat og start til at holde ferie. Velkommen til uge 27.

Mandag siger vi velkommen til Tønder og Sønderborg Kommuner, der lægger vejen forbi til opfølgende møder. Emma har pakket sine ting, og er klar til at flytte til Ringkøbing, hvor næste kapitel i hendes liv skal skrives. Tirsdag sender vi Skov og Byg, Metal og Køkken værkstedet på hver deres tur. Vi håber, I vil gi’ den gas, med det I nu skal ud at opleve sammen. På skolen holder vi afslutning for Jonas og Rasmus i Spisesalen til formiddagskaffen. Tirsdag aften udgår. Onsdag bliver en anderledes og følsom dag, når vi siger endelig farvel til Kenni, der bisættes i Tinglev Kirke. Værkstederne er åbne til Himmel og Hav. Torsdag sender vi så Jels Voldsted og Fabrikken på sommerafslutningsture. Go’ tur til jer! På skolen holder vi afslutning for Philip i middagspausen, og sender ham afsted med tale og hurraer. Efter aftensmaden holder Klubben åben en sidste gang inden ferien. Fredag morgen er der et kort personalemøde og herefter mødes man ude på værkstederne. Der er mokost kl. 11:00 med den dejligste buffet og endelig holder Charles sin tale til nationen, inden vi åbner dørene, og lader verdens bedste STU’ere flyve ud i verden og fouragere i relationer og oplevelser.

Således igennem ugen står tilbage at minde om, at de valg du træffer i dag, former det liv – du lever i morgen.

Vi ønsker alle en sund og dejlig arbejdsuge.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk