• 74 55 11 66

Uge 23

Maj måned har efterladt en hel befolkning solbrune og forventningsfulde i forhold til sommeren – foråret er ovre, og nu er det ifølge kalenderen endelig sommer i Danmark. Det ser allerede nu ud til, at juni bliver spækket med nye, spændende, sjove og samlende aktiviteter. På vores værksteder fin tænkes der – de plejer at drage på “nu er det sommer tur” med deres elever – og de sidste detaljer skal på plads. Juni er også måneden, hvor vi sender en flok afsluttende STU’ere på dannelses tur til København, der er Grundlovsdag på Rødding Højskole, der er translokation, vores ny hjemmeside der går i luften, vikingespil, is der skal spises, praktikanter der kommer og masser af besøgende. Hvis vi nu skal finde på noget at brokke os over, så må det være, at isen smelter for hurtigt!

Mandag er ITL dag.

Tirsdag siger vi velkommen til Kenni fra Aabenraa, der starter i praktik og til Benjamin fra Billund, der begynder i STU. Begge to bliver tilknyttet Skov og Byg. Vi spiser middagsmad kl. 11:30 – og over middag drager vi i fælles flok til Grundlovsdag på Højskoleengen ved Rødding Højskole, hvor der er programlagt sange, taler og underholdning. Vi fejrer, at vores demokrati lever i bedste velgående. Jels Voldsted holder cafeen lukket

Tirsdag aften er i samme ånd en fælles aften. Vi mødes på Jels Voldsted kl. 18:30 til aktiviteter med vand og bål.

Onsdag efter husmøderne kalder Himmel og Hav. Overskriften er “Verden omkring os” – hvor vi vil tale om det, der fylder for de unge, ud fra det de er oplyst om og aktuelle nyheder. Desuden mødes gruppen, der skal til København på STU tur i næste uge – og gennemgår programmet og snakker om det der evt. måtte fylde. Over middag venter Kim og Lotte – mon de får hedeslag – pakker bilerne og kører mod søen til en dejlig kold dukkert og et par timers solbadning?

Torsdag siger vi velkommen til Daniel Randers, der kommer på besøg, og skal se vores tilbud. Velkommen også til UU fra Rødovre der kommer til møde. Katrine er klar med ridning på Revsø ridecenter, der er afgang efter formiddagskaffen. Carsten og Carsten står atter klar kl. 18:30 på Metal, hvor der er tilbud om klubaften.

Fredag efter formiddagskaffen er der igen tilbud om Krop og Luft – og som i sidste uge – er der tilbud om en badetur, en gåtur og skateboard.

Søndag er der igen mulighed for at se flotte motorcykler og gamle flotte biler, når Jels Voldsted byder til Mc og veteranbilstræf fra kl. 12:00-16:00. Der kan købes grillpølser, fadøl, kaffe og is. Velkommen til.

Nedtællingen til vores nye hjemmeside går i luften – nærmer sig sin ende. Vi håber, at det bliver her i uge 23, vi kan offentliggøre den. En ting er helt sikkert – processen har været spændende, lang, udfordrende og lærerig. Følgende citat siger meget om den proces, hjemmesidegruppen har været igennem: “Når det går godt, er problemer detaljer. Når det går skidt, er detaljer problemer!”

Vi ønsker alle en god og varm arbejdsuge – og husk lige solcremen.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk