• 74 55 11 66

Uge 22

Uge 22 banker på, og det samme gør sommer månederne. Helt ærligt – hvad sker der lige? Har solen og varmen glemt, at det er deres vagt? Heldigvis er vi på Troldkær opfyldt af gode og nærværende relationer – og det giver varmen på en helt anden og dybere måde! Ugen bliver en af de korte, og det bliver endvidere en uge, hvor værkstedslederne tager ud i verden på fælles inspirations tur. Velkommen til en ny arbejdsuge – i det Troldkærske Univers…

Mandag lægger vi fra land, når vi fortsætter det sjove og kreative arbejde med Quizkassen. Den bliver sgu fin, og forener på fornem vis både de feminine og de maskuline værdier! Ligestillingen har gode kår hos os. Kitte har supervision de Blå på Jels Voldsted kl. 13:00, hvor vi også siger velkommen til Varde Kommune og VISO. På Skov og Byg er der lavet ny aftale, for at få det øverste lag pap svejset færdig på bålhuset – da der gik kuk i aftalen sidste uge. Inde på Fabrikken er den næste shelter klar til næste kunde, og kehleren kører på højtryk, da der er masser af paller træ, der skal høvles igennem, så den næste store ordre af skraldespande kan produceres.

Tirsdag sender vi værkstedslederne på tur – ud i verden for at se, sanse, smage, være nysgerrige og forhåbentlig blive overvældet af inspiration. Vi ønsker jer en dejlig og god tur, og glæder os til at høre om jeres oplevelser, når I lander hjemme onsdag! Vi siger velkommen til Vejen Kommune og til Psykiatrien i Region Syddanmark. Værkstedslederne har sørget for gode opgaver til de dygtige elever, der skal prøve en dag med mere selvstændige opgaver. På Jels Voldsted er der gæster i cafeen, der allerede har meldt deres ankomst, og de skal have serveret ”Forlorenhare, med kartofler, brun sows og surt” – der er dagens ret. På Fabrikken er det gode gamle Benny, der kommer og styrer produktionen sammen med Roland. Der er boglig undervisning og NADA i 31 over middag. Tirsdag aften står Asbjørn og Steen for – nærmere info kommer ud til kalendergennemgangen.

Onsdag efter husmøderne har Kim en film om klimaet klar til ”Himmel og Hav” Klimaet er en stor og væsentlig del af debatten i forhold til det igangværende EU- og Folketingsvalg, hvorfor det er et relevant tema at tage op. Vi siger også velkommen til Tilsyn Syd, der kommer og ser vores værkstedstilbud. Over middag er der tilbud om et par timers samvær i 31 – med saks og nål.

Torsdag holder vi lukket på grund af Kristi Himmelfart.

Fredag er ITL dag, hvor eleverne opøver tillærte kompetencer.

Der er ingen aktiviteter i weekenden – og således kom vi igen igennem en – omend kort – arbejdsuge.

Det er godt at se sig selv som en potteplante; Den trives kun, når den får lys og vandes.

Rigtig god arbejdsuge!

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk